Schröders Huis

Dørhåndtag, borde, stole, døre, skabe, hylder, altaner, elpaneler, vaske og vinduer er tænkt sammen i et arkitektonisk konglomerat, som fremstår med nærvær og snilde, ligegyldigt hvordan de kunstneriske indfaldsvinkler vendes og drejes. Og funktionaliteten og den praktiske hverdag er ikke glemt i den æstetiske higen. Tværtimod, for netop i kombinationen mellem den kunstneriske radikalitet og almindeligheden bliver huset grænseoverskridende i sin nytænkning, og derfor mere end blot en æstetisk retning.

Schröders Huis' er bygget med gedigent håndværk i enkle, billige, men gode materialer, og dette kombineret med graden af opfindsomhed gjorde det muligt at give datidens arkitektur et levende modspil. Gerrit Rietveld var med i den hollandske kunstnersammenslutning De Stijl.

Schröders Huis opførtes klos op ad et ældre rustikt teglstenshus, og står i skarp kontrast til en langt mere romantiserende tid. For efter årtier med historicistiske efterligninger i ny-gotik, ny-renæssance etc. – og blandt interiører med brune træpaneler og mørke møbelindretninger – voksede først en mere lokal strømning frem, nemlig Amsterdamskolen (1910-1925) med et stærkt ekspressivt udtryk i murværk og med tusindvis af små håndværksdetaljer på højeste niveau.

Næsten parallelt hermed rent tidsmæssigt (1917-1931) voksede en helt ny bevægelse frem, nemlig De Stijl med arkitekterne Theo van Doesburg, Pieter Oud, maleren Piet Mondrian, og fra 1919 Gerrit Rietveld. De Stijl var en hollandsk udløber af en større forgrening af europæiske formgivningsfænomener med tyske Bauhaus, Russisk konstruktivisme, den franske L'esprit Nouveau, Nordiskem.fl. – som alle vekselvirkede på tværs af landegrænser og bragte fortiden i intense dialoger med nutiden.

I disse nye formsprogs spiringsfaser, før modernismen var blevet dagligdag, fremhævedes nyt og gammelt endnu på måder, hvor kontrasterne mellem stilarterne lyste hinandens bedste sider op.

Rietveld udviklede Schröder Huis i nært samarbejde med Truus Schröder, som han havde lært at kende gennem en tidligere byggesag, hvor han indrettede et næsten kubistisk rum til hende midt i den gammeldags herskabslejlighed, som hun delte med sin mand, der havde en helt anden smag.

Efter mandens tidlige død, var det hendes ønske at flytte til et mindre sted med deres tre børn. Hun udtrykte specifikke krav til høj fleksibilitet og så lave byggeomkostninger som muligt. Med valget af en landlig grund i udkanten af Utrecht, tog det faglige parløb med Rietveld fart på ny. Byggegrunden lå direkte ud til det åbne land, vendt mod en større græseng og med frit udsyn, som i dag er indhentet af byens infrastruktur, ikke mindst en trafikeret motorvej.

Schröder Huis opførtes som et af Europas tidligste åben-plan-huse med usædvanligt fleksible rumforløb, der indeholdte store partier skydedøre og brede glasarealer med oplukkelige hjørnevinduer. Det var møbleret med stribevis af særligt indbyggede skabe, hylder, kasser og Rietvelds møbler i det hele taget.

Schröder Huis kan ses om en slags forstørrelse af hans umådelig kendte Rød-blå stol fra 1918. Resultatet af huset er dog stolen langt overlegent, idet den faktisk ikke er særlig siddevenlig, men snarere skal ses som et symbol på den nye stilretning Rietvels arbejdede hen imod i disse år.

For at være sikrere på at få kommunal byggetilladelse til det i datiden svært forståelige moderne formsprog, ansøgtes myndighederne på tilsvarende uortodoks vis. Eftersom boligen ønskedes opført i to planer med et åbent rumforløb på 1. sal, hvilket kun ville kunne tillades på loftsarealer, blev 1. sal omdøbt til en slags loft. Udover dette herlige loft, skulle Rietveld oprindelig også have angivet en lettere spiselig tagløsning – med et sadeltag. Måske myndighederne så igennem fingre med disse påfund, som en diskret fremsynethed. I hvert fald påbegyndtes byggeriet.

Facaderne blev muret op, siden pudset og malet. Altanerne udførtes som udkragede, jernarmerede betonplader. Synlige stålbjælker udgjorde markante konstruktionsdele, mens vinduer og døre hovedsageligt udførtes i træ. Efter at have samlet denne række af dristigt simple byggekomponenter, dristigt fordi nøgternheden gik mod tidens gængse opfattelse af skønhed og luksus, blev stort set alle flader malet i et livligt farvespil – hvert enkelt gulv, væg, skab opdeltes i overraskende farve-kombinationer, der medvirker stærkt til at markere konglomeratets struktur. Sammensat er virkningen som at bo i et kubistisk maleri.

Truus Schröder trivedes der og blev boende i 61 år, indtil hun døde som 95-årig. Rietveld selv boede der også, men kun en kortere periode på ca. 6 år i sidste del af hans liv.

• Gerrit Thomas Rietveld
• Holland – arkitektur
• Holland – arkitektur – 1850-2010