Stavns Fjord

Besser Rev med den ikoniske moræneknold *Hønsepold* til højre i billedet sørger for at lukke fjorden af mod øst. I det fjerne ses øen *Kyholm*, der ligger uden for Fjordens område.

Fjorden set fra Besser Rev med Hønsepold.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Det ganske særlige ved den fredede Stavns Fjord på Samsø er dens små og store holme med deres flora, fauna og kulturarv. Den cirka 20 km² store og næsten cirkulære fjord deler Samsø i en nordlig og en sydlig del.

Faktaboks

Etymologi: Stednavnet kommer af Stavns, fra 1424 kendt som Staffnes, af stav og næs. Stavns er navnet på en landsby umiddelbart vest for fjorden.
Også kendt som: Stauns Fjord

Havet har fra nord adgang til det ubeboede ørige i den lavvandede fjord, og indgangen går gennem det cirka 1 km brede farvand mellem halvøen Lilleøre og Besser Rev. Vandudskiftningen i Stavns Fjord sker gennem en smal, 4-10 m dyb og strømfyldt rende via Østfjorden ved Besser Rev, videre langs fjordens vestbred og ud mod Lilleøre i nord.

Fra istid til ørige

Stenstuen ligger på en lille forhøjning med udsigt til Hjortholm cirka 700 m sydøst for Samsø Flyveplads. De fire bæresten understøtter den mægtige dæksten i rød granit.

Jættestuen ved Gammelholm.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Under den seneste istid blev det samske landskab formet af de forbipasserende gletsjere. Her blev aflejret materialer som ler, sand, grus og sten fra de skandinaviske fjelde. Små og store morænebakker blev formet rundt omkring i den nuværende Stavns Fjord.

Da de tunge og enorme ismasser efterhånden smeltede, steg havniveauet. Litorinahavet oversvømmede store dele af området, og omkring en tredjedel af Samsøs nuværende landareal var dækket af hav.

Litorinahavet

Nord- og sydøen var adskilt af et lavvandet farvand på det sted, hvor Nordby Hede ligger i dag. Men efter perioden med Litorinahavet, hvor vægten af ismasserne var forsvundet, skete der en relativ landhævning på cirka tre meter. Istidslandskabet med små og store bakker blev med tiden eroderet af havets strømme og bølger, der transporterede og aflejrede de nedbrudte materialer som strandvolde, odder og rev.

Krumodder og strandvolde

Disse aflejringer skabte Besser Rev, der er hængt op på moræneknolden Hønsepold. Ved Langør opstod der krumodder, mens strandvoldssletter dannede Nordby Hede, så Nord- og Sydøen blev bundet sammen til en sammenhængende ø. Stavns Fjord var blevet skabt.

Fjordens holme

I dag står mange små bakker eller holme tilbage i et druknet morænelandskab, der blev til et imponerende ørige i den godt beskyttede Stavns Fjord. I Fjorden er der følgende holme: Hjortholm, Karlskold, Mejlesholm, Yderste Holm, Kolderne, Sværm, Ægholm, Hundsholm, Eskeholm, Brokold og Barnekold.

Fra stenalder til vikingetid

Udsigt hen over vikingeskibsmodellen ved Kanhavekanalen videre mod Stavns Fjord og Langør i vest.

Vikingeskib.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

Istiden og den geologiske udvikling skabte ideelle forhold for stenalderfolket i det nye ørige. Stavns Fjord er lavvandet, og her er både større holme på i alt omkring 1,3 km²og talrige småholme samt strandenge på det flade, marine sletteland.

Fjorden gav rige muligheder for både jagt og fiskeri, og agerbruget udnyttede den frugtbare jord på morænebakkerne. Mange steder er der fundet oversvømmede køkkenmøddinger fra Ertebøllekulturen. Og bopladser fra yngre stenalder giver talrige spor fra bondestenalderens indbyggere.

Med sin beliggenhed omgivet af de indre danske farvande i den sydligste del af Kattegat var Samsø i oldtiden lettilgængelig fra alle verdenshjørner ad søvejen. Stavns Fjord spillede hovedrollen i at gøre øen til et vigtigt maritimt knudepunkt.

Her indgik Kanhavekanalen som en af vikingetidens største ingeniørpræstationer. Kanalen blev anlagt i 726, og der er stadig spor af den godt 500 m lange, maritime korridor tværs over Samsø.

Hesselholm

Nogle af de tidligste fund fra vikingetiden stammer fra halvøen Hesselholm (koordinater 55.9130, 10.6256), der som moræneknold har været dyrket lige siden bondestenalderen.

Med sin højde og strategiske beliggende har Hesselholm haft stor betydning, da Samsø med Stavns Fjord fungerede som rigets maritime centrum. I samme periode var Kanhavekanalen i brug og forbandt Kattegat i vest via Stavns Fjord med Kattegat i øst.

På toppen af Hesselholm var der en naturlig udsigtspost, hvorfra man kunne holde øje med fjendtlige skibe og kontrollere trafikken ind og ud af Stavns Fjord. Det gav rigdom og magt til vikingetidens stormænd, der sandsynligvis boede på Hesselholm. Deres kvinder kunne samtidig pynte sig med smykker i glinsende metaller.

Berdalspændet

Dette fragmenterede spænde er det andet spænde fra Hesselholm. Nu på Nationalmuseet.

Bredalspænde.

Af CC BY-SA, Søren Greve, Nationalmuseet.

Licens: Begrænset anvendelse

I hhv. 1854 og 1871 blev der under markmarkarbejde på Hesselholm fundet to forgyldte pladespænder, som af arkæologer blev daterede til overgangen mellem ældre og yngre vikingetid. De ovale, bronzebelagte spænder betegnes som Berdalspænder opkaldt efter et gravfund ved Berdal i Vestnorge.

Oprindeligt blev disse spænder brugt som beslag til skrin, men de har også fungeret som dragtnåle og var højeste mode hos herremændenes fornemme hustruer. Sandsynligvis stammer de to spænder fra en betydningsfuld vikingekvindes grav. Fundet antyder dermed, at der på den tid var en særdeles stor rigdom på Hesselholm.

Spændet og grevskabet Samsø

Nationalmuset oplyser, at de to Berdalspænder tidligere indgik som en lille del af en omfattende og imponerende samling af bøger, mønter og andre objekter. Denne samling havde lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe (1702-1728) anskaffet sig i løbet af sin korte levetid. Han døde af kopper og blev begravet i Vor Frue Kirke i København

Christian arvede titlen greve af Samsø fra sin familie, fordi Christian 5. i 1676 forærede Samsø til sin elskerinde Sophie Amalie Moth. Til deres fælles efterkommere blev Grevskabet Samsø oprettet.

Om Christian Danneskiold-Samsøe nåede at besøgt Samsø vides ikke. Men hans interesse for Berdalspænderne tyder på, at han som greve af Samsø også har følt sig ansvarlig for øens ve og vel.

I over 300 år har Brattingsborg Gods været i slægten Danneskiold-Samsøes eje. Godset forvaltes i dag af kammerherre Anders Danneskiold Lassen (f. 1956).

Stenstrøninger

Fra vejen ind til halvøen Hesselholm ligger mod nord et enestående landskab, Maden. Sådan så stedet ud for godt 11.000 år siden, da istidens gletsjere havde sluppet taget i stenene. På det flade område (koordinater 55.9166, 10.6207) har isen efterladt hundredevis af store sten på jordoverfladen. Stenene har ikke flyttet sig siden og er i dag fredet.

Et areal med så mange sten er et sjældent syn i Danmark. Det er et geologisk fænomen, der kaldes for en stenstrøning. Lige siden de første agerbrugere har man de fleste steder i landet møjsommeligt fjernet sten fra markerne for bedre at kunne dyrke jorden. Men netop på Maden ved Hesselholm har jordbunden været alt for dårlig og især fugtig til, at bønderne orkede at rydde de mange sten væk.

Landskabet fik lov at ligge i fred, og jorden har aldrig været pløjet, sprøjtet eller gødet. Græssende dyr udgør en del af naturplejen, der skal holde de fredede sten fri for tilgroning af buske og træer.

Flora og fauna

Stavns Fjord byder på strandoverdrev, strandenge, slikvader, sandstrande samt isolerede, ubeboede holme. Det giver et varieret planteliv med ideelle vilkår for arter som strandsennep, strandmælde, strandkamille, strandarve, strandmalurt, kveller og engelskgræs.

På samme måde er fjorden et eldorado for ikke mindst de mange fuglearter. Holmene fungerer som fredelige, sikre og rævefri yngleområder og som raste- og fourageringspladser. På strandengene lever gul engmyre på græsovergroede tuer, og myrene er god føde for fugle som ynglende rødben, klyde og engpiber.

En af de mest almindelig fugle i fjorden er edderfuglen med omkring 1000 ynglende par. Her er også ynglende knopsvane, gravand, toppet skallesluger – og tre ynglende mågearter: sølvmåge, sildemåge og den store svartbag. De første skarver kom til i 1989 og har i dag et par kolonier midt i fjorden ved Yderste Holm.

Iltsvind

Den dybe og strømfylde rende, Hjortholmrenden, slynger sig ind gennem den ellers lavvandede fjord og sikrer en effektiv vandudskiftning. Derfor bliver Stavns fjord som mange andre danske fjorde sjældent ramt af et voldsomt iltsvind. Desværre er der i fjorden i løbet af de seneste år målt usædvanligt lave koncentrationer af iltindhold i vandet, uden det har udviklet sig til decideret iltsvind i fjorden. Dog får Stauns Fjord af Danmarks Naturfredningsforening (2024) betegnelsen dårlig økologisk tilstand.

Samsø Naturskole

Med en jolle kan man nå rundt overalt i Stavns Fjord.

Sejlads på Stavns Fjord.

Af Kaare Øster.

Licens: Begrænset anvendelse

I 1986 åbnede Samsø Naturskole med det formål at øge interessen for land og hav samt at reducere konflikterne mellem beskyttelses- og bæredygtige benyttelsesinteresser.

Naturskolen blev etableret på et tidligere husmandssted ved halvøen Grønhoved (koordinater 55.9162, 10.6367), som ejeren overdrog til daværende Århus Amt. Siden har Samsø Kommunes naturafdeling overtaget bygningerne. Kommunen er også ansvarlig for hele naturplejen rundt på øen og har bl.a. en stor flok græssende får, der er med til at holde vegetationen på holmene i skak.

Internationale naturbeskyttelsesområde

Stavns Fjord har et ca. 30 cm stort tidevand. En bekendtgørelse fra 1999 sammenfatter tidligere fredning, reservatbestemmelser og EF-direktiver (Natura 2000-område nr. 55). Fjorden er nationalt geologisk interesseområde og indgår i et EF-fuglebeskyttelsesområde, et EF-habitatområde samt et Ramsarområde.

Læs mere i Lex

Bagside med registrering fra det bedst bevarede Bredalspænde fra Hesselholm.

Bredalspænde fra Hesselholm.

Af CC BY-SA, Søren Greve, Nationalmuseet.

Licens: Begrænset anvendelse
Natura 2000

Af Natura 2000.

Licens: Begrænset anvendelse

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Samsø

Kaare Øster