The Temptations, amerikansk vokalgruppe, dannet 1960 i Detroit af og med Melvin Franklin (1942-95), Eddie Kendricks (1939-92), Otis Williams (f. 1941), Paul Williams (1939-73) og Eldridge Bryant (1939-75). På pladeselskabet Motown og med bl.a. Smokey Robinson som sangskriver og producer fik gruppen trods en del udskiftninger i den følgende snes år en lang række hitlisteplaceringer med bl.a. My Girl (1964), Ain't Too Proud to Beg (1966), Papa Was a Rolling Stone (1972). Gruppens stil var et stærkt rytmisk accentueret akkompagnement og kompleks vekselsang mellem forsanger og kor. Med udgangspunkt i 1950'ernes "doo-wop" og sorte soulmusik blev The Temptations gradvis farvet af senere modestrømninger og nåede ud til et langt større publikum end de fleste andre sanggrupper med en tilsvarende baggrund.
Forstå aktuelle begivenheder

Valg i Grønland 2025
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.

NATO
NATO er en forsvarsorganisation baseret på Den Nordatlantiske Traktat (Atlantpagten). Forkortelsen står for North Atlantic Treaty Organization.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.