Tirso de Molina

Tirso de Molina var en spansk forfatter og munk i Barmhjertighedsordenen. Hans liv var delt mellem stadig mere ansvarsfulde poster i ordenen og forfattervirksomheden. Det er især de mange skuespil, comedias, han er kendt for.

I 1621 udgav han værket Cigarrales de Toledo (Toledanske landsteder). Heri forekommer, med anvendelse af en ramme lig Dekamerons, en samling digte, fortællinger, comedias og kritiske kommentarer til det misregimente, han mente prægede Filip 4.s regeringstid. Ifølge forordet havde han da på 14 år skrevet 300 comedias. Efter henstilling fra myndighederne, indstillede han i 1625 dramatikervirksomheden, men besørgede selv en udgivelse i 5 bind 1627-1636. I 1637 afsluttede han et stort værk om ordenens historie: Historia general de la orden de la Merced.

Tirsos comedias følger den formel, som Lope de Vega indførte, idet de blander komiske og tragiske elementer. Kærlighedsintrigerne karakteriseres ved en indtil da ukendt interesse for kvindeskikkelserne, der aktivt tager initiativet, når de ikke kan opnå den ægteskabelige forbindelse, der er den obligate afslutning på forviklingerne. Kvinder forklædt som mænd, en almindeligt anvendt litterær ressource i tiden, optræder ofte hos Tirso, bl.a. i Don Gil de las calzas verdes (1615, dansk Don Gil den Grønne, 1878). Hans kendteste stykke har dog en mandlig hovedperson. Tirso skabte med El Burlador de Sevilla y Convidado de Piedra (uropført ca. 1617, dansk Bedrageren fra Sevilla og Stengæsten, 2020) Don Juan-figuren. Denne karakter er som bekendt gået over i verdenslitteraturen i et utal af gendigtninger.