alkohol og sundhed

Store studier med data fra forskellige lande har stort set alle vist en reduceret risiko for hjerte- og karsygdom ved et lavt alkoholforbrug sammenlignet med et alkoholforbrug på nul. Effekten opnås ved et forbrug på ½-1 genstand om dagen. Risikoen for hjerte- og karsygdom stiger så igen ved et højere forbrug af alkohol, men ses ofte først øget ved et alkoholforbrug på 5-6 genstande per dag eller derover.

Dette fund er meget robust på tværs af forskellige videnskabelige metoder og sammensætning af de grupper af personer, der undersøges. På baggrund af antallet af dødsfald som følge af hjertesygdom i Danmark i 2010 blandt hhv. mænd og kvinder, anslås det, at der ville have været hhv. 16 % og 13 % flere dødsfald, hvis alle danskere slet ikke drak.

Mens et stort alkoholforbrug er forbundet med øget risiko for udvikling af demens, så reducerer et lille alkoholforbrug risikoen for demens – både demens, der skyldes aterosklerose og Alzheimer sygdom.

Der er påvist en lavere risiko for type 2-diabetes hos kvinder ved et lavt alkoholforbrug, sammenlignet med kvinder, der slet ikke drikker noget. Dette er mindre udtalt hos mænd, og i nogle studier kan en lavere risiko ikke påvises hos mænd.

En række studier har vist en reduceret dødelighed ved et lavt alkoholindtag, men dette forsvinder dog, hvis der i analyserne fx tages højde for faktorer som forskellig sammensætning af grupperne, som der sammenlignes med, hvilket typisk er personer, som oplyser, at de ikke drikker alkohol. Resultaterne afhænger også af forskelle i den videnskabelige kvalitet af de studier, der indgår i de statistiske analyser.

Det ser ud til, at de beskyttende effekter af alkohol i forhold til fx hjerte- og karsygdom og type 2-diabetes bliver delvist udlignet af den øgede risiko, der er observeret for en række kræftsygdomme, som er påvist selv ved et lavt alkoholforbrug. Der kan ikke påvises en øget dødelighed ved indtag af alkohol, før alkoholforbruget kommer over Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at personer over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Normalt følges en stor gruppe personer med forskellige drikkemønstre over en lang periode, og det observeres hvor mange, der dør og bliver syge. Så sammenholdes oplysninger om personernes alkoholforbrug over mange år med det tidspunkt, hvor de udviklede sygdom.

Det har været hævdet, at årsagen til den gavnlige effekt af alkohol er, at den gruppe, der angiver ikke at indtage alkohol indeholde en gruppe af mennesker, som er holdt op med at drikke, fordi de allerede var syge af det, såkaldte sick quitters. Dermed skulle den gruppe tilsyneladende bidrage eller forurene data, så den viser en falsk for høj risiko for sygdom. Der kan også være en række andre risikofaktorer, der kan påvirke resultaterne, fx overvægt, rygning og fysisk aktivitet – ligesom der også kan være ukendte faktorer, som har en sammenhæng med både forbruget af alkohol og den sygdom, der undersøges (confounding), fx hvis personen har ukendt forhøjet risiko for kræft.

Der er stillet spørgsmål ved, om den statistiske sammenhæng er en reel årsagssammenhæng mellem et lavt alkoholindtag og en reduceret risiko for udvikling af hjerte- og karsygdomme. I de senere år er der publiceret flere studier med ny statistisk metodologi, hvor forekomsten af arvelige faktorer, som er associeret med alkoholvaner, anvendes. Disse studier kaldes mendelske lodtrækningsstudier (Mendelian randomisation studies, eng.

I disse studier er der anvendt arvelige varianter af de enzymer, der nedbryder alkohol. Studierne har fået stor opmærksomhed, bl.a. fordi det har været postuleret, at forskningsmetoden siger mere om eventuelle årsagssammenhænge end mere traditionelle metoder, og også denne type studier har en række fejlkilder. Uanset hvilke metode der anvendes, så opnås den bedste evidens for en sammenhæng mellem alkoholindtag og helbredsmål ved at vurdere resultater af forskellige studier med forskellige forskningsmetoder, og hvor alle resultater – uanset metoder – vurderes kritisk. Hvis alle videnskabelige resultater om en lavere risiko for hjerte- og karsygdom ved et lavt forbrug af alkohol vurderes, så er fundet meget robust.