bjørnedyr

De er udbredt over hele jordkloden lige fra dybhavet til de højeste bjerge i Himalaya. De kan også overleve og formere sig på Grønlands indlandsis. I de såkaldte kryokonithuller, der opstår om sommeren, når støv samler sig i smeltehuller på isen, er der blevet fundet op til 285 individer pr. gram støv. Den utrolige overlevelsesevne har man sat i forbindelse med, at nogle bjørnedyr kan tåle at tørre ud eller fryse i alle stadier af deres livscyklus. Fænomenet kaldes kryptobiose. Forsøg har vist, at i det udtørrede stadium er dyrene fantastisk modstandsdygtige over for påvirkninger, fx radioaktiv stråling, vakuum og organiske opløsningsmidler som 96% alkohol, æter o.l. Desuden kan dyrene i dette stadium tåle opvarming til 100 °C eller nedsænkning i -272 °C flydende helium uden at tage skade.

Der er beskrevet knap 600 arter, men forskere regner med, at der eksisterer mindst 10.000. Bjørnedyr deles i tre ordner. Mesotardigrada tæller kun én art, der er fundet en enkelt gang i en varm svovlkilde i Japan. Eutardigrada lever næsten udelukkende i jord, mos eller ferskvand, men i Danmark findes en enkelt slægt (Halobiotus) i havet. Eutardigrader kendes på, at de mangler sansebørster. Den tredje orden, Heterotardigrada, varierer meget i udseende, men har altid mange sansebørster. De mest primitive kan ikke tåle udtørring og lever udelukkende i havet, mens de mere avancerede findes alle vegne på Jorden, selv i de tørreste ørkener, om end de er ret sjældne i ferskvand.

• kryptobiose
• leddyr