blodforgiftning

Ved sepsis er der som regel bakterier i blodet (bakteriæmi). Disse kan stamme fra bakteriefloraen på hud eller slimhinder, men kan også komme fra en sygdomsproces i væv eller organer, fx lunger eller urinveje. Bakteriæmi kan påvises ved dyrkning af en blodprøve på et næringssubstrat. Tilstanden kan i få tilfælde være harmløs og forbigående, men oftest kan bakteriæmi gå over i den langt alvorligere infektionstilstand, sepsis.

I alvorlige tilfælde ses septisk chok, hvor der er faldende blodtryk og svigtende funktion af et eller flere organer, fx lever, nyrer, lunger eller hjerne. Disse symptomer skyldes en reaktion fra kredsløbet med nedsat iltning og cirkulation, og ofte at mikroorganismerne kan udvikle giftige produkter (toksiner), som kan påvises ved særlige undersøgelser. Desuden kan der opstå bakterielle blodpropper i organer, hvilket kan føre til lokal dannelse af bylder, eller der kan opstå blødning i huden eller slimhinderne. Sværhedsgraden afhænger såvel af mikrobens art som af personens alder og eventuelle svækkelsestilstand. De hyppigst forekommende mikrober ved sepsis er colibakterier, streptokokker, stafylokokker og hos børn meningokokker.

Behandling af sepsis foregår med antibiotika intravenøst og evt. kirurgisk rensning af en lokal betændelse. Desuden kan blodtransfusion, iltbehandling og anden understøttende medicinsk behandling komme på tale, fx med binyrebarkhormon.