blodprop

Blodprop er betegnelsen for en hel eller delvis tilstopning af et blodkar, oftest fremkommet ved, at der ved blodets koagulation dannes en fast masse bestående af blodplader og fibrin (se blodkoagulation). En blodprop dannet på indersiden af et blodkar kaldes en trombe; er den tilført med blodstrømmen fra et andet sted i kroppen, kaldes den en embolus. I den raske organisme foregår der til stadighed reparationsprocesser efter skader på blodkar, således at huller lukkes, og blødninger hindres ved blodkoagulation. Denne hensigtsmæssige trombedannelse kan imidlertid også være sygdomsfremkaldende, hvis blodkarret helt lukkes.

Blodpropsygdom (trombose) kan både opstå i pulsårer og i vener. Det er alvorligst, hvis det er en pulsåre, der er ramt, idet blodpropdannelsen kan medføre vævsdød (infarkt eller gangræn), hvis det område, der skulle forsynes af den tillukkede pulsåre, ikke har anden forsyning fra nabopulsårer. En pulsåretrombe udvikles oftest, hvor et blodkar i forvejen er beskadiget eller forsnævret, fx ved åreforkalkning. Dette kan fx være tilfældet ved hjertekransåresygdom, hjerneblodprop eller perifere blodkarsygdomme.

Blodpropsygdom i en vene (flebotrombose) kaldes også årebetændelse, fordi blodpropdannelsen ledsages af betændelsesagtige forandringer i venevæggen og dens omgivelser. Sygdommen forekommer næsten kun i benenes vener og medfører foruden de betændelsesagtige forandringer også væskeophobning i området, da blodets tilbageløb mod hjertet bliver vanskeligere.

En embolus er oftest en løsrevet trombe udgået fra en vene eller fra indersiden af et hjertekammer. Den kan føres med blodstrømmen og blive fanget i et andet blodkar, når dette er for snævert til at lade den passere. Stammer tromben fra en årebetændelse i et ben, ender den ofte i en lunge som en lungeemboli, mens en hjerneemboli kan være en løsrevet trombe fra et hjertekammer eller en halspulsåre. Det kan føre til luftemboli, når luft ved ulykkesskader slipper ind i blodbanen. Ved knoglebrud kan fedt fra knoglemarven føre til fedtemboli, oftest i hjernen. Små fremmedlegemer, der utilsigtet indføres i blodbanen, evt. med indhold af bakterier (fx ved stiknarkomaners brug af urene kanyler) kan også medføre embolidannelse; en sådan bakteriel embolidannelse kan også stamme fra betændte hjerteklapper.