Citronmelisse er en krydderurt i læbeblomstfamilien. Det er en meterhøj, stærkt citronduftende plante med hvide blomster.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Melissa officinalis, hjertensfryd
Den stammer fra Middelhavsområdet, hvor den har været dyrket som lægeplante og bifoderplante siden oldtiden. Citronmelisse har været anvendt i folkemedicinen mod hjertesygdomme og melankoli samt som menstruationsfremmende og mavestyrkende middel.
I Danmark dyrkes den både som prydplante og krydderurt. De friske blade kan anvendes i supper, fars, salater samt i drinks, te og som pynt på desserter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.