Flamingoer er en familie af meget karakteristiske, storkelignende fugle. De henføres til deres egen orden (Phoenicopteriformes), som tidligere har været regnet for at stå storkefuglene nær. Nyere genetiske studier har imidlertid noget overraskende vist at lappedykkerne er flamingoernes nærmeste slægtninge.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet flamingo kommer af portugisisk flamengo, af omstridt oprindelse.
- Også kendt som
-
Phoenicopteridae
Der anerkendes tre slægter: Phoenicopterus med tre arter, Phoeniconaias med en art og Phoenicoparrus med to arter. Fire arter findes i det sydligste USA, Caribien, Mellemamerika og Sydamerika. Lille flamingo (Phoeniconaias minor) er udbredt i såvel Afrika som Indien, mens stor flamingo (Phoenicopterus roseus) findes i Sydeuropa, Asien og Afrika.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.