Helicobacter Pylori er en bakterie, der kan forårsage sygdomme i maven hos mennesker. I 1983 opdagede de to australske forskere B.J. Marshall og J.R. Warren, at H. pylori forårsager mavekatar, mavesår og tolvfingertarmssår og som komplikation hertil også mavesækkræft og en speciel lymfekræfttype (MALT-lymfom) hos mennesker. H. pylori-infektionen er en af de mest udbredte infektioner i verden. Indtil 1989 blev bakterien fejlagtigt benævnt Campylobacter pylori.
Faktaboks
- Etymologi
- Første led i ordet Helicobacter kommer af græsk helix 'snoning, spiral', andet led -bacter er en latiniseret form af græsk baktron, sideform til bakterion 'lille stav'
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.