hindbær

Der findes mange forædlede sorter med bær af meget forskellig størrelse, udseende og smag, fx sorter, som bærer frugter på første års skud, og som derfor udvikler modne bær om efteråret. Hindbær dyrkes oftest i rækker med opbindingsstativ. Efter frugthøst fjernes de gamle skud.

Hindbær er vildtvoksende i det meste af Europa og har været kendt og indsamlet siden oldtiden. Undertiden blev hindbær plantet ind i haverne, men helt frem til anden halvdel af 1800-tallet spillede dyrkede hindbær ikke nær så stor en rolle som de vilde. Med dyrkningen blev der søgt efter nye og yderige sorter, der blev krydset med nordam. hindbær, og man fik sorter med større bær, end man hidtil havde kendt. I 1940'erne fremkom sorten Preussen, et fint og sødt dessertbær, som stadig er uovertruffent. Dybfrost-industrien, der fra 1960'erne etablerede sig, stillede krav om robuste bær, de fik bl.a. sorten Veten, hvis ret sure bær ikke egner sig til dessertbrug. Fra 1980'erne er der kommet gode nye sorter fra Skotland, og med Autumn bliss, der kom på markedet i 1990'erne, er sæsonen for friske hindbær forlænget ind i oktober.

Hindbær kan spises naturel med fløde og sukker eller bruges i frugtdesserter, sorbeter og tærter. Desuden kan de tilberedes til syltetøj, kompot, marmelade eller grød. Hindbæreddike kom på mode i 1970'erne og -80'erne.

• rosenfamilien