hjertekransåresygdomme

Der er to kranspulsårer, en højre og en venstre. Begge afgår fra hovedpulsåren (aorta) umiddelbart efter dennes afgang fra det venstre hjertekammer. Den venstre deler sig efter en kort hovedstamme i to store grene. Kranspulårene forgrener sig til et netværk af pulsårer, der via utallige små sidegrene forsyner hjertemuskulaturen. For at kunne honorere kravene til pumpefunktion skal hjertet via kranspulsårerne have tilført ca. 250 ml blod pr. minut i hvile og op til 1000-1250 ml pr. minut under maksimalt fysisk arbejde. Ved hjælp af små muskelceller i karvæggen kan kranspulsårernes størrelse justeres efter de aktuelle krav til blodforsyning til hjertemuskulaturen.

Åreforkalkning kan medføre forsnævringer i kranspulsårerne. Forsnævringerne hæmmer i sig selv blodets passage, og åreforkalkningen reducerer ydermere mulighederne for den nødvendige udvidelse af kranspulsårerne under fysisk aktivitet. Oftest vil blodforsyningen til hjertemuskulaturen være tilstrækkelig i hvile, men ved fysiske udfoldelser kan den ikke øges nok. Dette indebærer, at den del af hjertemuskulaturen, som den pågældende kranspulsåre forsyner, kommer til at lide af manglende blodforsyning (iskæmi). Det kan medføre hjertekramper (angina pectoris). Hvis hjertekrampen opstår i et forudsigeligt mønster under fysisk udfoldelse, stress eller ved udsættelse for kulde og forsvinder igen efter kort tids hvile kaldes tilstanden for stabil angina pectoris.

Ved konstatering af hjertekransåresygdomme rettes behandlingen både mod symptomerne og forebyggende behandling, der kan forhindre fremtidige blodpropper i hjertet, hjertesvigt eller tidlig død. Behandlingen er beskrevet under kapitlet iskæmisk hjertesygdom.

• hjertekrampe
• iskæmisk hjertesygdom
• ballonudvidelse
• højt blodtryk