hukommelse

Sensorisk hukommelse fastholder helt ubearbejdede sanseindtryk (lys, lyd, kropsberøringer, osv.) i ganske få sekunder, indtil de eventuelt bliver genstand for vores opmærksomhed.

Korttidshukommelsen er et passivt korttidslager, som fastholder indkodede indtryk og tanker (ord, tal, simple mønstre) i op til omkring et minut, således at de eventuelt kan bearbejdes mere grundigt og indgå i mere omfattende tankeprocesser. Det er korttidshukommelsen, man bruger, når man fx får overleveret et telefonnummer mundtligt, og skal huske det, indtil man får det skrevet ned. Korttidshukommelsen har en meget begrænset kapacitet, som kan måles ved det antal informationsenheder (fx cifre eller bogstaver), man kan gengive straks efter, at de er præsenteret. Denne hukommelsesspændvidde er normalt omkring syv enheder plus minus to. Korttidshukommelsen er især afhængig af hjerneområdet hippocampus.

Langtidshukommelsen fastholder kodet og struktureret information, herunder forståelse, viden og minder, i princippet livslangt, men i praksis oftest begrænset af glemsel. Langtidshukommelsen kan inddeles i implicit/procedural hukommelse, hvilket er det, at man 'husker' hvordan man cykler, børster tænder eller udfører andre motoriske opgaver, eller eksplicit langtidshukommelse. Den eksplicitte langtidshukommelse kan yderligere inddeles i semantisk hukommelse, der er hukommelse for viden og fakta, og episodisk hukommelse, der er hukommelse for begivenheder samt minder. Den implicitte/procedurale langtidshukommelse er især afhængig af de hjerneområder, der kaldes basalganglierne, mens den eksplicitte langtidshukommelse især er afhængig af hippocampus og de parahippocampale områder. Overførelsen af hukommelsesindhold fra korttidshukommelse til langtidshukommelse kaldes konsolidering og er knyttet til den perirhinale hjernebark.

Arbejdshukommelsen er et aktivt korttidslager, som både fastholder og manipulerer information. Hvis man fx skal udregne noget i hovedet, er det arbejdshukommelsen, man anvender, da man både skal huske elementerne i regnestykket (fx 7-3) og manipulere disse elementer for at komme frem til det korrekte svar (4). Arbejdshukommelsen adskiller sig således fra korttidshukommelsen ved at være et aktivt korttidslager, mens korttidshukommelsen er et passivt korttidslager. Arbejdshukommelsen er især afhængig af hjernens frontallapper.

Adskillelsen af korttidshukommelse og langtidshukommelse har fået stærk støtte fra neuropsykologien. Visse hjerneskader, fx Korsakovs syndrom, der optræder ved alkoholassocieret demens, skåner således korttidshukommelsen, hvorimod patienten intet kan huske af det, der er sket mere end et par minutter tidligere. Ved hukommelsestab for tiden forud for en svær hjernerystelse (retrograd amnesi) vender hukommelsen normalt gradvis tilbage, men aldrig for de sidste par minutter inden læsionen.

Det er også neuropsykologien, der har medvirket til, at langtidshukommelse nu opdeles i flere underformer. Den estisk-canadiske psykolog Endel Tulving (1927-2023) indførte i 1972 en sondring mellem episodisk og semantisk hukommelse, det vil sige hukommelse for henholdsvis enkeltsituationer og almene begrebsmæssige forhold. Retrograd amnesi berører normalt kun den episodiske hukommelse, mens personen udmærket kan tale og forstå sprog, hvilket vil sige, at hukommelsen for semantisk viden fra fortiden er upåvirket. Andre hjerneskader kan derimod forstyrre den semantiske viden, såkaldte agnosier, uden at berøre personens personlige erindringer og anden episodisk viden.

Tulving foreslog i 1983 at udskille en tredje form for langtidshukommelse, nemlig procedural hukommelse, der er grundlaget for vores færdigheder og vaner. Procedural hukommelse er "tavs" eller implicit i den forstand, at vi ikke kan gøre rede for den information, vi husker — vi kan blot vise, at vi husker den ved at anvende den i praktisk handling (knowing how).

Undersøgelser har påvist, at mennesker med svær anterograd amnesi for både episodisk og semantisk materiale (fx patienter med Korsakovs syndrom) alligevel kan tilegne sig procedural og implicit viden. De kan således lære at spille klaver, selvom de aldrig husker, at de har spillet før, og mennesker, de møder gentagne gange, kommer til at virke bekendte, uden at de kan sige, hvem de pågældende personer er.