hvidblomme

Hvidblomme, hvis videnskabelige navn er Leucojum, er en slægt af løgplanter i narcisfamilien. Slægten indeholder i dag to arter – L. aestivum og L. vernum. Hvidblomme slægten har tidligere indeholdt flere arter, men disse er i dag flyttet over i slægten Acis. Arterne er naturligt forekomne og udbredt fra Vesteuropa og Marokko til Iran. Arten L. vernum kaldes også dorothealilje.

Hvidblomme er fler-årige plantearter med løg. Løgets opbygning består af tørre løgskæl yderst og kødede løgskæl inderst. De inderste løgskæl er dannet af de nedre dele af løvbladene.

Hvidblomme er nært beslægtet med vintergæk (Galanthus), hvis arter den for nogen kan forveksles med, da begge slægter får en til få hvide blomster. Hos hvidblomme er der som regel grønne tegninger i spidsen af blosterbladet (se bloster), der er anbragt på et blomsterskaft med et endestillet hylsterblad. Hos hvidblomme er alle seks blosterblade næsten lige lange, mens de indre blosterblade er kortere end de ydre hos vintergæk.

I Danmark dyrkes arterne dorothealilje (Leucojum vernum) og sommer-hvidblomme (L. aestivum) ofte som prydplanter i haver og parker. Dorothealilje findes forvildet i både krat og løvskove, i modsætning til sommer-hvidblomme der kun meget sjældent træffes forvildet langs åer i Danmark.