klinisk mikrobiologi

Klinisk-mikrobiologiske afdelinger findes i år 2025 på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital, Slagelse Hospital, på Køge Universitetshospital, Nykøbing Sjællands Hospital, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, på Esbjerg Sygehus, Sønderborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital i Skejby og på Aalborg Universitetshospital.

Statens Serum Institut har et større antal specialafdelinger, som er referenceafdelinger for de klinisk mikrobiologiske afdelinger, og en del af uddannelsen til klinisk mikrobiologisk speciallæge foregår på Statens Serum Institut. På de klinisk-mikrobiologiske afdelinger er der ansat speciallæger i klinisk mikrobiologi og reservelæger, der er under uddannelse til klinisk-mikrobiologisk speciallæge samt mange mikrobiologiske bioanalytikere (laboranter) og nogle ikke-lægelige akademikere med fx molekylærbiologisk ekspertise samt sygehusets hygiejnesygeplejersker.

På afdelingerne undersøges blodprøver, podninger, urinprøver, opspyt, afføring mv. for indhold af bakterier, virus, svampe og parasitter. Der undersøges ved brug af mikroskopi og dyrkning på forskellige substrater, og der kan påvises forekomst af antigener ved brug af specifikke antistoffer og af nukleinsyrer ved hjælp af PCR-test (Polymerase Chain Reaction) fra de pågældende organismer og foretages måling af antistoffer mod dem. Desuden undersøges mikroorganismernes følsomhed over for antibiotika, og under behandling måles sommetider antibiotikakoncentrationen i blod og vævsvæsker, så den rette dosering kan gives.

Der rådgives i fortolkning af laboratorieresultaterne, i antibiotikabehandling (antibiotic stewardship), i sygehushygiejne samt i forebyggelse, overvågning og registrering af infektionssygdomme. Afdelingerne har vagtfunktion, så de kan kontaktes uden for almindelig arbejdstid.

• antibiotika
• bakterier
• resistens