Syv blomstrende skud af Knærod (Goodyera repens). Skuddene stammer ganske givet fra samme rodsystem og er altså forbundet under mosdækket. I Danmark blomstrer arten i juli-august.
Knærod er en slægt af flerårige urter i orkidéfamilien. Slægten indeholder ca. 100 arter, hvoraf én forekommer i Danmark. Langt de fleste arter er jordboende. Blomsterne bestøves i de fleste tilfælde af insekter, men nogle arter har selvbestøvende blomster.
Goodyera
Udbredelsen omfatter hovedparten af den nordlige halvkugle. Herfra strækker den sig gennem resten af Sydøstasien og Polynesien til Nordøstaustralien. Syd for ækvator optræder slægten ellers kun i Mozambique samt på Madagaskar og nogle af de mindre øer i Det Indiske Ocean.
I Danmark forekommer kun én art, som derfor deler sit danske navn med slægten som helhed:
Denne art er sjælden i Vendsyssel, Nordvestjylland og på Bornholm. I resten af Danmark findes den kun enkelte steder i Vestjylland og Nordøstsjælland.
Slægten knærod består af flerårige urter med en krybende jordstængel. Flere arter, bl.a. den i Danmark forekommende, breder sig desuden ved hjælp af udløbere. Fra jordstænglen udgår overjordiske skud, som bærer blade og ofte ender med en klase af blomster. Hos de fleste arter er bladene mere eller mindre sammentrængt på stænglens nederste del, og i nogle tilfælde har de iøjnefaldende, net-lignende tegninger.
Blomsterne er overvejende hvide, grønne, orange og/eller brunlige. Det midterste kronblad i hver blomst ser anderledes ud end de øvrige og kaldes for læben. Læbens inderste del er konkav eller sækformet med hårlignende papiller på oversiden, og den udskiller nektar. Blomsten har kun én støvknap, og i den er pollenet samlet til to støvkøller. Støvfanget har en steril spids, som hos de fleste arter danner et klæbelegeme lige ud for støvkøllernes basis.
Alle arter af knærod er skovplanter. Langt de fleste er jordboende, men nogle få, tropiske arter vokser på klipper eller i mostæpper på træstammer og tykke grene. Den i Danmark forekommende art er knyttet til nåleskov og vokser her i landet overvejende mellem mos i gamle, lysåbne klitplantager af skovfyr.
Knærods ernæring understøttes af veludviklet mykorrhiza med basidiesvampe og undertiden sæksporesvampe. De fleste benyttede svampe lever af at nedbryde dødt, organisk stof i miljøet omkring orkidéens rodsystem, og en del af næringen frigøres til orkidéen gennem løbende nedbrydning af svampenes hyfer inde i plantens rodceller. Hos enkelte arter af knærod (fx den østasiatiske Goodyera similis) ses af og til individer med blege overjordiske skud, helt uden grønne nuancer. Sådanne individer kan ikke lave fotosyntese og er derfor helt afhængige af deres svampe som kulstofkilde.
I de fleste tilfælde bestøves blomsterne af insekter. Når insektets munddele stikkes ned i læbens inderste afsnit, hvor nektaren befinder sig, støder deres basale del mod klæbelegemet ved støvkøllernes basis. Derved fæstnes de to støvkøller til dyret. Hver gang insektet derefter besøger en knærod-blomst (med fuldt udviklet støvfang), støder dets medbragte støvkøller mod støvfanget og afsætter en større eller mindre mængde pollen.
Den danske art, hvis blomster skifter kønsfunktion med alderen, bestøves af bier. Det drejer sig især om arbejdere af forskellige humlebier (Bombus spp.), men også om andre bier som fx metalsmalbi (Lasioglossum morio). Så snart blomsten er en smule åben, kan støvkøllerne fjernes, men på dette tidspunkt er støvfanget endnu ikke modtageligt for pollen. Først når blomsten er fuldt udsprunget, kan den bestøves. Klasens blomster springer ud nedefra og op, og da bierne konsekvent lander nederst i klasen og derfra kravler opad, vil en bi først besøge blomster i hunligt stadium og dernæst blomster i hanligt stadium. Dermed forhindres det, at blomsterne i en given klase bestøves med pollen fra samme klase (i hvert fald under det samme besøg). Der er altså tale om en tilpasning, som forøger hyppigheden af krydsbestøvning mellem forskellige individer, hvilket har en positiv effekt på den genetiske variation.
Visse arter af knærod er selvbestøvende. Ét eksempel er den syd- og sydøstasiatiske Goodyera procera, hvis støvfang kun har en stærkt reduceret steril spids, som hverken producerer en limdråbe eller udgør en effektiv barriere mellem støvknappen og støvfangets modtagelige del. Selvbestøvningen sker, når støvfangets modtagelige del producerer så meget sekret, at der skabes en direkte forbindelse til støvknappens pollen.
Den 11. marts 2025 afholdes der valg til Grønlands parlament, Inatsisartut. Formanden for Naalakkersuisut, Grønlands regering, udpeges af Inatsisartut efter valget.
NATO er en forsvarsorganisation baseret på Den Nordatlantiske Traktat (Atlantpagten). Forkortelsen står for North Atlantic Treaty Organization.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.