laver

Svampepartneren bestemmer udformningen af løvet. Hos de simpleste arter består det blot af en måtte af svampehyfer, som sammenvæver encellede alger, men hos de fleste arter er algerne placeret i et velafgrænset lag, og løvet er beskyttet af et barklag af svampeceller.

De fleste blad- og buskformede laver indeholder encellede grønalger af slægten Trebouxia. Nostoc er den almindeligste cyanobakterie og findes bl.a. i bævrelav. Svampepartnerne er næsten alle sæksporesvampe, men der er også et mindre antal stilksporesvampe, bl.a. nogle navlehatte. Sæksporelaverne danner kønnede sporer i frugtlegemer, der enten er skiveformede, apothecier, eller flaskeformede, perithecier, og hvorfra sporerne spredes med vinden. For at kunne etablere et nyt løv skal sporerne spire på et gunstigt substrat og etablere kontakt med en brugbar algepartner. Mange arter, bl.a. slægten kvistlav, formerer sig ukønnet ved at afsnøre små kugler med både alger og svamp, såkaldte soredier, som efter spredning straks vokser op til en ny lav; hos andre arter dannes små udvækster på løvet, isidier, som let brækker af og spredes.

Lavsvampen lever af de sukkerstoffer, som dannes ved algens/cyanobakteriens fotosyntese, men da hyppig udtørring og vædning medfører en stærkt øget respiration, er den årlige vækst ringe, ofte ca. 2 mm; landkortlav kan have en årlig tilvækst på ned til ¹/₁₀₀ mm.

Laver med cyanobakterier er selvforsynende med kvælstof, idet cyanobakterien binder luftens kvælstof, som overføres til svampen i form af aminosyrer. Nogle laver har foruden grønalger tillige særlige partier, cephalodier, med cyanobakterier, som binder kvælstof.

Løvet optager ukritisk uorganiske stoffer. Dette gælder også urenheder i luften i form af tungmetaller og svovldioxid. Det giftige svovldioxid, der stammer fra forbrænding af olie og kul, skader laverne. Da arterne har forskellig følsomhed, kan de anvendes som miljøindikatorer, og en kortlægning af laver i industri- og byområder bruges til at overvåge luftforurening. Radioaktivt nedfald optages af de jordboende rensdyrlaver (Cladonia) og ophobes siden i de rener, som spiser dem.

De fleste laver indeholder adskillige sekundære stofskifteprodukter, likenstoffer, der kan være farvede og fungere som lysfilter på overfladen af løvet eller have antibiotisk virkning mod bakterier. Tidligere brugtes mange laver i folkemedicinen; nu er det kun den antibiotiske islandsk kruslav (Cetraria islandica), der sælges som helsekost mod hoste. Store mængder rensdyrlav bruges hvert år ved juletid til "mospuder" på kirkegårde.

• symbiose
• svampe
• alger