Livmoderhalskræft (cervixcancer). I livmoderhalsens kanal og omkring livmodermunden forekommer kræftsvulster udgået fra den slimhinde, der findes her. Der påvises ca. 400 nye tilfælde om året i Danmark. Cervixcancer, som er en karcinomform, kan findes hos kvinder i hele voksenalderen, hyppigst i 40-50-års-alderen. Der er øget risiko for cervixcancer hos kvinder med tidlig seksuel debut og hos kvinder med mange partnere. Begge dele antages at hænge sammen med, at cervixcancer i de fleste tilfælde opstår hos kvinder, som er inficeret med humant papillomavirus (HPV), specielt visse undertyper. Det er ikke klarlagt, hvilke faktorer ud over HPV-infektion der medvirker ved udviklingen af cervixcancer.
Symptomer. Det almindeligste begyndelsessymptom ved cervixcancer er pletblødning, ofte i form af kontaktblødning, fx ved samleje. I nogle tilfælde påvises cervixcancer dog først, når der er indvækst i de omkringliggende organer, specielt blæren og urinlederne, med symptomer fra disse organer til følge.
Behandling. Hvis sygdommen påvises i et meget tidligt stadium, hvor der kun er kræftvæv overfladisk i livmoderhalsen, kan den behandles med keglesnit. Hvis den er vokset dybere eller ned i den øverste del af skeden, er behandlingen operation, hvorved livmoderen, den øverste del af skeden og visse af lymfeknuderne i området fjernes. Mere fremskredne stadier behandles med strålebehandling og eventuelt kemoterapi. Da HPV-virus er en medvirkende årsag til cervixcancer, er der udviklet vacciner, der tager sigte på at eliminere virus.
Forebyggelse. Vaccination mod HPV-virus blev indført i 2006, se papillomavirus. Fra 1. januar 2009 indgår vaccination af 12-årige piger i det danske børnevaccinationsprogram. Det forventes, at dette vil medføre ca. 70 % reduktion af forekomsten af cervixcancer.
Forstadier. Cervixcancer opstår ofte som en videreudvikling af kræftforstadier i livmoderhalsen. Forstadierne findes i forskellige grader betegnet let, moderat og svær dysplasi samt carcinoma in situ. Carcinoma in situ er mikroskopisk opbygget som kræft, men har endnu ikke som kræft nået det underliggende væv. Forstadierne kan påvises ved celleprøve eller ved kolposkopi. Ved denne betragtes livmoderhalsen under gynækologisk undersøgelse med et kikkertlignende instrument. Herunder kan man udtage celle- eller vævsprøver (biopsi) til mikroskopisk undersøgelse. Ved påvisning af lette forandringer vil der være grund til kontrolundersøgelser, og ved påvisning af svære forandringer, herunder carcinoma in situ, er behandlingen keglesnit. Herved bortskæres et kegleformet vævsstykke med basis ved livmodermunden og spidsen ved livmoderhalskanalen nogle centimeter over livmodermunden. Keglesnit kan også udføres ved frysning. I mange tilfælde vil området med forstadier hermed være fjernet, men hvis mikroskopisk undersøgelse viser, at der fortsat er kræftforstadier i randen af det fjernede vævsstykke og dermed også i det umiddelbart tilstødende tilbageværende væv, kan yderligere behandling i form af fornyet keglesnit eller eventuelt fjernelse af livmoderen være nødvendig.
Med henblik på påvisning af forstadier til livmoderhalskræft tilrådes alle kvinder i Danmark mellem 23 og 60 år at få foretaget celleprøve ca. hvert tredje år, dog oftere, hvis der tidligere er påvist forstadier. En omfattende indsats med celleprøver i slutningen af 1900-t. er tidsmæssigt faldet sammen med et væsentligt fald i forekomsten af livmoderhalskræft, med stor sandsynlighed pga. påvisning og behandling af forstadier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.