Måneplet
Larver af måneplet på undersiden af et birkeblad.

Måneplet er en almindelig natsværmer i familien tandspindere.

Faktaboks

Også kendt som

Phalera bucephala

Den har et vingefang på 55–68 mm. Forvingerne er metallisk grå med en stor gulbrun eller beigefarvet plet for enden. Bagvingerne er hvidlige. Når måneplet sidder stille ligner den en lille kvist og kan være meget vanskelig at opdage.

Måneplet er almindelig i hele Danmark. Den lever især i løvskov, men findes også i bl.a. parker og haver. De voksne natsværmere er på vingerne fra maj til august.

De hårede, op til ca. 6 cm lange larver har en sortbrun grundfarve med orangegule og hvide tvær- og længdestriber. Larverne lever på løvtræer som birk, hassel, poppel, eg, pil, lind og elm samt på en række forskellige buske. De er ret sociale og sidder ofte mange sammen.

Larverne overvintrer i puppen. De voksne måneplet klækker det følgende forår/sommer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig