Maltose er en sødtsmagende disaccharid bestående af to glukosemolekyler forbundet med en glykosidbinding.
I forhold til sucrose (roe- og rørsukker) har maltose ca. den halve sødeevne. Det fremstilles ved enzymatisk spaltning af stivelse, fx som maltosesirup indeholdende ca. 50 % maltose til anvendelse i nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Se også kulhydrater.
Maltose er af særlig betydning ved brygning af øl, idet det udgør størstedelen af det forgærbare sukker, som dannes ved maltning af byg og efterfølgende spaltning af maltens stivelsesindhold.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.