mavesækkræft

I Danmark er sygdommen relativt sjælden. I 2021 blev 224 patienter diagnosticeret med kræft i mavesækken i Danmark, hvoraf ca. 30 procent blev opereret. Medianalderen på diagnosetidspunktet er ca. 70 år. Mænd rammes oftere end kvinder af sygdommen.

Der er flere faktorer, som har betydning for udvikling af mavesækkræft. Infektion med bakterien Helicobacter pylori, der kan medføre kronisk mavekatar og mavesår, har en væsentlig betydning i udviklingen af kræft i mavesækken. Det er uvist, hvordan infektionen fører til kræft, men det er muligt, at mavesækkræft kan forebygges ved at behandle infektion med Helicobacter pylori tidligt. Derudover øger et stort forbrug af saltede og røgede fødemidler risikoen for at udvikle kræft i mavesækken.

I sjældne tilfælde er mavesækkræft genetisk betinget. Det hyppigste arvelige cancersyndrom, der medfører betydelig øget risiko for kræft i mavesækken, er hereditær diffus ventrikelcancer, hvor man kan påvise mutationer i et tumorsupressor gen, der koder for proteinet E-Cadherin. Personer med denne arvelige gendefekt udvikler ofte kræft i 30-40-årsalderen og har en livstidsrisiko for at udvikle mavesækkræft på 30-40 procent.

Indtil 1940'erne var mavesækkræft den hyppigste kræftform. Siden er der i den vestlige verden sket et opsigtsvækkende fald i forekomsten af sygdommen, mens den stadig er almindelig i bl.a. Japan, Kina, Rusland og Costa Rica. Inden for nærtliggende geografiske områder er der dog store forskelle i hyppigheden, og der er fx påvist en 14 gange større forekomst i én provins i Kina end i en anden. På trods af den øgede risiko for mavesækkræft ved infektion med bakterien Helicobacter pylori, kan de store geografiske forskelle i forekomsten ikke alene forklares med denne bakterie.

Symptomerne ved mavesækkræft er smerter øverst i maven (epigastriet), kvalme, nedsat appetit og opkastninger. Symptomerne kan minde om symptomerne ved mavesår, og derfor kan der laves en gastroskopi, hvis medicinsk behandling af et formodet mavesår ikke fører til bedring. Mavesækkræft kan derudover være årsag til kronisk blodmangel (anæmi), blodig opkast (hæmatemese) eller blod i afføringen (melæna). Ved fremskreden sygdom er der typisk også vægttab, træthed og symptomer fra spredning af kræften (metastaser). I sjældne tilfælde opdages sygdommen ved påvisning af Virchows glandel.

Svulsten udgår langt oftest fra maveslimhindens kirtelceller og kategoriseres derfor som et adenokarcinom. Kræftcellerne spreder sig oft i store dele af mavesækken, hvilket betegnes som diffust spredende signetringscellekarcinom (linitis plastica). Sygdommen kan derudover sprede sig (metastasere) til de nærliggende lymfeknuder og til organer, fx leveren, lungerne, æggestokkene eller knoglerne. Kræften kan også spredes til bughinden i form af karcinose, hvilket medfører ophobning af væske i bughulen (ascites).

Mavesækkræft påvises ved kikkertundersøgelse af maven (gastroskopi), hvor der ses forandringer i slimhinden, og der udtages en vævsprøve (biopsi) til mikroskopisk undersøgelse. For at undersøge om sygdommen kan opereres anvendes en kombineret PET- og CT-scanning samt laparoskopi, som er en kikkertundersøgelse af bughulen.

I tilfælde hvor der er små svulster (T1) uden spredning, kan kræften i mange tilfælde behandles ved en kikkertoperation.

Større svulster, som ikke er vokset ind i kritiske dele af kroppen, eller har spredt sig til lokale lymfeknuder, behandles med en kombination af onkologisk behandling og operation. Den onkologiske behandling består af kemoterapi, som gives før og efter operationen (perioperativ kemoterapi). Ved operationen fjernes oftest hele mavesækken, og tyndtarmen sys sammen med spiserøret.

Ca. 70 procent af tilfældene af kræft i mavesækken er dog så udbredt på diagnosetidspunktet, at kræften er uhelbredelig. I disse tilfælde kan der gives levetidsforlængende behandling, som samtidig lindrer symptomer (palliativ behandling), hvis personens almentilstand er god. Disse behandlinger er indenfor de senere år blevet mere effektive og individualiserede.

T1 uden spredning og behandling med skånsom kikkertoperation er der en god prognose. Hvis kræften kan opereres er 5-års overlevelse på 40-45 procent. Hvis sygdommen udvikler resistens ved palliativ behandling, er prognosen overordnet set dårlig med en median overlevelse på omkring 1 år.

• kræft
• Virchows glandel

• Mavesækkræft, Patienthåndbogen, 2022