mycoplasma på vævsceller
Figur 1. Elektronmikroskopisk snitpræparat af en vævscelle (verocelle) kultur (VC) med Mycoplasma penumoniae (MP), der adhærerer til celleoverfladen.
Forstørrelse 14.000x. Streg = 1,0 µm.
Fra N. Høiby & Å. Bengård Andersen. 'Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin, 5. udgave, FADLs Forlag 2021.
mycoplasma på vævsceller
Licens: CC BY SA 3.0
Mycoplasma nærbillede
Figur 2. Større elektronmikroskopisk forstørrelse af et område øverst midt på Figur 1 (den midterste MP). Der ses to Mycoplasma pneumoniae bakterier. RB: ribosomer, CM: cytoplasmamembran. Lidt af vævscellen (lys halvcirkel) ses hæftet fast til bakterien i midten af figuren. På både figur 1 og 2 er bakterierne meget pleomorfe, dvs. har meget vekslende form, men er fast hæftet til vævscellerne, ligesom de er hæftet til vores luftvejsceller, når de forårsager lungebetændelse (pneumoni). Forstørrelse 75.000x, streg = 0,2 µm.
Mycoplasma nærbillede
Licens: CC BY SA 3.0

Mycoplasma. I kløver kan en mycoplasmasygdom være årsag til misdannelsen kløverfyllodi. I stedet for blomster dannes små buketter af grønne kløverblade (fyllodi eller grønblomst); de misdannede hoveder sætter selvsagt ikke frø. Smitten spredes fra plante til plante med cikader. Mycoplasmasygdomme er dog sjældne i landbrug og havebrug.

.

Mycoplasma er en gruppe meget små bakterier. De inddeles i tre familier: Mycoplasmataceae, som omfatter de arter, der forårsager sygdomme hos mennesker, Acholeplasmataceae, som ofte forurener vævskulturer i laboratorier, og Spiroplasmataceae, der forårsager sygdomme hos planter og insekter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mycoplasma kommer af græsk mykes 'svamp' og plasma 'dannelse'.
Også kendt som

mykoplasma

Bakteriergruppen

Mycoplasma tilhører klassen Mollicutes ('blød hud'). Det er en gruppe meget små runde, pæreformede, forgrenede, spiralformede eller trådagtige gramnegative bakterier. De har en trelaget cellemembran, der er forstærket med kolesterol, men de mangler en cellevæg, så derfor er de bløde, og de kan passere gennem membranfiltre med en porestørrelse på 0,45 µm, der ellers standser andre bakterier. De kan vokse i cellefrie substrater tilsat kolesterol og fede syrer, og de danner spejlægs-lignende mikroskopiske kolonier på substraterne. De er de mindste fritlevende mikroorganismer. Da de ikke har en cellevæg har penicilliner, cefalosporiner o.l. ingen virkning på dem og kan derfor ikke anvendes til behandling af infektioner med mycoplasma.

Mycoplasmataceae

Mycoplasmataceae inddeles i to slægter, Mycoplasma og Ureaplasma. Mycoplasma pneumoniae er årsag til en særlig form for lungebetændelse, som smitter fra menneske til menneske med dråber ved hosten og nysen og kan optræde epidemisk ca. hvert fjerde år. Mycoplasma hominis kan forårsage underlivsbetændelse og barselsfeber hos kvinder, og Mycoplasma genitalium kan forårsage urinrørsbetændelse (urethritis) hos mænd. Mycoplasmaslægten omfatter mange arter, som kan inficere dyr, fugle og fisk.

Ureaplasma urealyticum omfatter bl.a. U. urealyticum og U. parvum, som smitter ved seksuel aktivitet og kan være årsag til udflåd fra urinrøret hos mænd og barselsfeber hos kvinder og sommetider inficere nyfødte børn. Mycoplasmainfektioner og ureaplasmainfektioner diagnosticeres ved påvisning af deres DNA med PCR-teknik, og M. pneumoniae kan endvidere diagnosticeres ved påvisning af specifikke antistoffer og såkaldte kuldeagglutininer. Mycoplasmainfektioner behandles med antibiotika af typen makrolider (azithromycin) eller tetracyklin.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig