papillomavirus

Papillomavirus deles yderligere i subfamilier, med over 50 slægter (genus), der er navngivet med græske bogstaver, species, typer og varianter af en type. Navngivningen af papillomavirus omfatter den art, som virus inficerer, da papillomavirus er strikt artsspecifikke. Papillomavirus, der inficerer mennesker, kaldes Humant papillomavirus (HPV). Blandt de humane papillomavirus kendes der over 300 typer, der inficerer mennesker. Derudover er der mange forskellige papillomavirus, der inficerer dyr.

De mest almindelige sygdomme forårsaget af papillomavirus er almindelige vorter og kønsvorter (kondylomer). Infektion med visse typer papillomavirus, som vides at have et kræftfremkaldende potentiale, kan medføre celleforandringer i livmoderhalsen og livmoderhalskræft. Mekanismen bag dette menes at være, at DNA-koden i virus koder for proteiner, der kan binde sig til og inaktivere nogle af de væksthæmmende proteiner, fx p53 i normale celler. Varianter af en type er særlig relevant at studere for de HPV-16 der kan udvikle kræft. Polyomavirus giver typisk en livslang infektion uden symptomer, men kan udvikle sygdom hos immunsupprimerede personer.

Den tyske virolog Harald zur Hausen modtog i 2008 Nobelprisen i fysiologi/medicin for at have påvist sammenhængen mellem infektion med papillomavirus og udvikling af livmoderhalskræft.

I 2006 indførtes vaccination mod de fire farligste typer humane papillomavirus, type 6, 11, 16 og 18, for at nedsætte forekomsten af kondylomer og livmoderhalskræft. HPV-vaccination blev en del af det danske børnevaccinationsprogram fra 1. januar 2009. Fra 2009 indgik vaccination af piger på 12 år og fra 2019 indgik også drenge.

• HPV
• virus