parrettåede hovdyr

De parrettåede hovdyr udgør pattedyrordenen Artiodactyla. Navnet skyldes, at de har et lige antal tæer på fødderne, enten fire eller to. Dette adskiller dem fra de uparrettåede hovdyr (ordenen Perissodactyla), der har et ulige antal træer.

Nedenfor er vist de ti familier af parrettåede hovdyr og deres inddeling i fire underordner. Se også stamtræet til højre.

Underordenen Tylopoda:

• kameler og lamaer (familien Camelidae) med 7 arter.

Underordenen Suina (også kaldet Suiformes):

• svin (familien Suidae) med 16 arter
• navlesvin (familien Tayassuidae) med 3 arter.

Underordenen Whippomorpha:*

• flodheste (familien Hippopotamidae) med 2 arter.

Underordenen Ruminantia (egentlige drøvtyggere):

• gaffelbuk (familien Antilocapridae) med 1 art
• skedehornede hovdyr (familien Bovidae) med 141 arter
• hjorte (familien Cervidae) med 54 arter
• giraffamilien (familien Giraffidae) med 2 arter
• moskushjorte (familien Moschidae) med 7 arter
• dværghjorte (familien Tragulidae) med 10 arter.

*I dag placeres hvalerne ofte i underordenen Whippomorpha, som en søstergruppe til flodhestene.

De tidligste pattedyr havde fem tæer på både for- og baglemmerne. Det findes stadig hos mange pattedyr i dag, bl.a. primaterne. Man nummererer tæerne fra 1-5, startende med den inderste tå. Således regnes vores egen storetå for den 1. tå og vores lilletå for den 5. tå.

Et vigtigt element i flere pattedyrgruppers evolution har været at reducere antallet af tæer, hvilket i høj grad kommer til udtryk hos de parrettåede hovdyr. Udgangspunktet for de parrettåede hovdyr var fire tæer, dvs. tæerne fra 2. til 5. tå. Kun én familie går stadig på alle fire tæer: flodhestene.

Hos svin er de to yderste tæer (2. og 5. tå) en smule mindre end de to midterste, og det meste af tiden går de kun på de to midterste tæer. Når de bevæger sig på et blødt underlag kommer de to yderste tæer dog også i brug. De nærtbeslægtede navlesvin går kun på to tæer; de har to mindre sidetæer på forbenene og én på bagbenene, som ikke længere er i brug.

Hjortene, de skedehornede hovdyr og dværghjortene går også kun på to tæer. Hos dem er sidetæerne væsentlig formindskede og sidder et godt stykke oppe ad benet. Moskushjortene skiller sig ud ved at have kraftigt forlængede sidetæer, der næsten når helt ned til jorden; dem bruger de bl.a., når de klatrer i træer, enten for at fouragere eller flygte fra fjender.

Hos de sidste tre familier, kamelfamilien, giraffamilien og gaffelbukken, er reduktionen af tæer komplet: De har kun de to midterste tæer tilbage.

En betydelig reduktion i antallet af tæer er gennem evolutionen gået hånd i hånd med udviklingen af lange ben som tilpasning til at gå langt og kunne løbe hurtigt. Det ses eksempelvis hos antiloper, hjorte, lamaer og gaffelbukken (sidstnævnte kan løbe næsten 100 km/t).

Sidst kan nævnes, at de parrettåede hovdyr har tæerne beklædt med hårde hove af keratin (det samme materiale vores negle er lavet af), og at de er tåspidsgængere (unguligrade), dvs. går på spidsen af hovene.

• hovdyr