Rødbede er en dyrket varietet af bede i amarantfamilien. Rødbede er som bederoer toårig og danner det første år en opret roset af stilkede, rudeformede, mørkegrønne til røde, blanke blade (top) samt en kimstængel- og rodknold, som svulmer op via koncentriske vækstlag, der danner parenkymatiske væv, som tjener som oplagsvæv. Knoldens indhold af næring bruges til at sætte blomst og frø i det andet år.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Beta vulgaris var. esculenta
Knolden kan variere i form fra fladtrykt kugleformet til aflang cylindrisk, mens farven varierer med indholdet af betalainer fra jævnt rødviolet til lysrosa i ringe, evt. gylden (guldbede).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.