Stenfanger er et instrument, der bruges til at fjerne sten fra urinvejene. Via en tynd urinlederkikkert (ureteroskop) kan sten fanges med en stenfanger i urinlederen og hentes ud.

Faktaboks

Også kendt som

Dormia

Fra nyrebækkenet kan man ved hjælp af et tyndt og bøjeligt instrument (fleksibelt ureterorenoskop) fange sten med en stenfanger og hente dem ud enten via urinlederen eller gennem et oplagt foringsrør (et såkaldt urtersheath).

Endelig kan man også ved hjælp af en bøjelig kikkert i urinrør og urinblære (fleksibelt cystoskop) fange og hente sten ud fra urinrøret og urinblæren med en stenfanger.

Ind imellem betegnes en stenfanger også en Dormia efter den italienske urinvejskirurg Enrico Dormia (1928-2009) der opfandt den første stenfanger ved hjælp af de tyndeste strenge på en guitar.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig