Superellipsen er en matematisk kurveform, der blev anvendt af Piet Hein som det designmæssigt bedste kompromis mellem det runde (elliptiske) og det kantede (rektangulære). Superellipsen bruges som grundform for bl.a. torve, bygningsværker, borde og brætspil.
I den familie af kurver i planen, som fremstilles ved formlen \[\Big\vert{\frac{x}{a}}\Big\vert^p + \Big\vert{\frac{y}{b}}\Big\vert^p=1, \hspace{4pt} p>0,\] er superellipsen karakteriseret ved at have \(p=\tfrac{5}{2}\); halvakserne \(a\) og \(b\) kan bestemmes frit.
Kommentarer (2)
skrev Klaus Hansen
Det er ikke rigtigt, at krumningen er nul i de fladeste punkter.
Når en lang række lame-kurve formede legemer alligevel er stabile,
når de placeres på de fladeste sider, skyldes det at krumningsradius herfor er større end afstanden til tyngdepunktet for legemet.
svarede Vagn Lundsgaard Hansen
Kære Klaus Hansen
Krumningen af en Lamé-kurve er nul i de fladeste punkter, som det rigtigt står i artiklen.
[Men du har fat i noget interessant om stabilitet. Når krumningen er nul i et punkt på en plan kurve, degenererer krumningscirklen i punktet til en linje ('cirkel' med uendelig stor radius), og den plane figurs tyngdepunkt ligger derfor inden i 'krumningscirklen' i punktet, og dermed er der intet problem med balancen.]
Med venlig hilsen
Vagn Lundsgaard Hansen
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.