tarmslyng

Mekanisk tarmslyng kan skyldes medfødte misdannelser, men skyldes i tyndtarmen oftest sammenvoksninger (adhærencer) eller fibrøse strengdannelser forårsaget af tidligere operationer eller infektion. Ligeledes kan galdesten være årsag til ophævet passage. I udviklingslande er mekanisk tarmslyng ofte forårsaget af svært fordøjelige, opsvulmede fødemidler eller ophobede indvoldsorm.

Svulster i eller uden for tarmen, indeklemt brok eller tarminvagination er de hyppigste årsager til tarmslyng. I tyktarmen er årsagen hos 75-80 % en tyktarmssvulst, men også her kan betændelse i en tarmudposning (divertikel) eller volvulus være årsagen.

Symptomerne er mavesmerter, ofte typiske koliksmerter fremkaldt af kraftig peristaltik, maven bliver udspilet, og der kommer opkastninger, som efterhånden kan blive ildelugtende pga. indhold af afføring og bakterievækst. Symptomerne er afhængige af, hvor i tarmen stoppet er placeret, fx kommer opkastningerne senere, og udspilingen bliver mere udtalt, jo længere nede mod endetarmen der er passagehindring.

Diagnosen stilles ved undersøgelse af en læge kombineret med CT-scanning.

Mekanisk tarmslyng er en livstruende tilstand, der kræver genopretning af væskebalancen og akut operation, især hvis der er mistanke om strangulationsileus. Ved operation fjernes årsagen, fx ved overskæring af en streng, løsning af adhærencer eller fjernelse eller tilbagerotation af det syge tarmafsnit. Ved tarmslyng i tyktarmen kan det være nødvendigt at anlægge en midlertidig kolostomi.

Ved paralytisk ileus er symptomerne mindre dramatiske, smerterne er færre uden kolikkarakter, og behandlingen retter sig især mod den bughindebetændelse, der er årsag til den ophævede peristaltik.

• tarmene
• bughindebetændelse
• kolik