Timian er en slægt i læbeblomstfamilien med ca. 266 arter, udbredt i tempererede egne i Europa og Asien. Det er lave, krybende, flerårige urter og buske med små, helrandede blade og små blomster, samlet i tætte kranse i spidsen af skuddene.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kommer af græsk thymos, afledning af thyein 'brænde, ryge', sigtende til brug som røgelse.
- Også kendt som
-
Thymus
Havetimian (Thymus vulgaris) er en gammel læge- og krydderurt fra Middelhavsområdet. Den anvendes medicinsk mod hoste og som krydderi i bl.a. pølser og supper. Den dyrkes i haver i Danmark, men er ikke fuldt hårdfør.
To arter, smalbladet timian (T. serpyllum) og bredbladet timian (T. pulegioides), er vildtvoksende i Danmark.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.