tomat

Der spises årlig mere end 67 mio. tomater i Danmark, og fra at have været anset for en sundhedsmæssig ubetydelig grøntsag mest bestående af vand tillægges tomaten i dag væsentlige sygdomsforebyggende egenskaber. Vandindholdet er tæt på 95 %, energiindholdet ca. 120 kJ pr. 100 g. Tomater er rige på A- og C-vitamin, flere B-vitaminer, jern, zink samt en række carotenoider, hvoraf især lycopen menes at kunne forebygge en række kræftformer. Personer, der spiser mange tomater, både rå, kogte og tørrede og i form af puré og ketchup, har en væsentlig lavere forekomst af kræft, især i prostata, lunger samt mavesæk, og en noget lavere forekomst i tyk- og endetarm, spiserør og bryst.

Den samlede tomatproduktion er meget betydelig, større end fx appelsinproduktionen. Mange tomater dyrkes med intensive metoder, og der kan opnås enorme hektarudbytter; det gælder også uden for de naturlige voksesteder, hvor den mange steder dyrkes under glas.

De største producenter er USA, Kina, Tyrkiet, Egypten og Italien. En betydelig del af høsten indgår i industriel produktion af en bred vifte af tomatprodukter som juice, ketchup, puré og koncentrat. Verdenshandelen med tomater er af begrænset betydning. Den omfatter især de nævnte produkter foruden tomater på dåse, der ofte produceres som overskudsprodukt.

Tomaten stammer fra Mellemamerika og den kom – samme med bl.a. kartoflen – til Europa i 1500-tallet i kølvandet på Amerikas opdagelse. Den smukke tomat blev forevist og gengivet i tidens botaniske værker, og den blev plantet i haverne som prydplante. Det er karakteristisk, at det er de oliebaserede køkkener langs Middelhavet, som tidligst optog tomaten, således Italien og det osmanniske rige. I Frankrig var det især Provence, der udviklede et tomatkøkken i kombination med olivenolien, og først i 1800-tallet fik tomaten nogen betydning i det smørbaserede nordfranske køkken. I Tyskland vandt tomaten indpas i den sydlige del i løbet af 1800-tallet, og vi skal ind i 1900-tallet, før den kom til at spille nogen rolle længere nordpå. Samme billede tegner sig i England, og i Danmark skal vi ind i 1900-talet, før den kom til at spille nogen rolle.

I første halvdel af det 20. århundrede optræder tomater hos os rå, skåret i tynde skiver, lagt på rugbrød og drysset med sukker. Senere blev tomat og æg i skiver en smørrebrødsklassiker, og i mellemkrigstiden blev tomatbåde almindelige både i salat og som pynt, men først på den anden side af Anden Verdenskrig blev tomat virkelig dagligdags. Det store gennembrud kom i 1980'erne, da pasta og olivenolie blev hverdagsmad i Danmark. Det er blevet en selvfølge, at der er friske tomater at få året rundt, og at de fås i mange forskellige former. Tomatprodukternes antal tog også til. Ældst er tomatpuréen, der har været kendt i godt 100 år. Efter Anden Verdenskrig kom tomatketchuppen til Danmark, og i 1960'erne de flåede tomater på dåse. Med pasta-alderen i 1980'erne holdt de mange færdige pastasaucer – sugo, salsa – deres indtog. I 1990'erne blev det soltørrede tomater, dels naturel, dels i olie eller som tapenade eller rød pesto. Hertil kommer marinader med tomat som chilisauce og barbecuesauce. Denne mangfoldighed førte til en udvidelse af det danske sprog med ord som tomatbaseret og tomatiseret.

• natskyggefamilien