Universale, skolastisk betegnelse for almenbegreb, den mening, der er knyttet til almene navne, dvs. navne, der meningsfuldt kan sættes "et" eller "en" foran.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet universale er latin 'som angår det hele', neutrum af universalis, afledn. af universus, se univers.
Fx betegner navnet "hund" et universale, idet det er meningsfuldt at tale om en hund, hvorimod egennavnet Peter ikke gør det, da "en Peter" ikke umiddelbart har nogen mening. Se også begreb.
I middelalderen diskuteredes universaliers ontologiske status, dvs. hvad det er, der er alment: noget uden for bevidstheden (begrebsrealisme), bevidsthedens begreber (konceptualisme) eller selve de ord, der kan bruges om flere enkelte ting (nominalisme).
Både Platon og Aristoteles var begrebsrealister, men hvor Platon hævdede, at kendskab til universalier var forudsætningen for enhver erkendelse, mente Aristoteles, at de erkendes ved abstraktion ud fra erfaringen.
Diskussionen af, hvad universalier er, og hvorledes de erkendes, har præget store dele af den filosofiske tradition op til nutiden.
Læs mere om skolastik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.