urinvejssten

Nyresten er de hyppigst forekommende urinvejssten. De er oftest symptomløse, men hvis en sten kiler sig fast på overgangen mellem nyrebækkenet og urinlederen (den ureteropelvine overgang), kan der opstå smerter, hvis urinen ikke kan løbe omkring stenen. Det er ikke stenen i sig selv, der giver smerter, men de trykstigninger, der opstår i nyrebækkenet, når nyrebækkenets rytmiske muskelsammentrækninger (peristaltik) prøver at pumpe urinen (og stenen) ned.

Hvis en sten fra nyrebækkenet passerer overgangen mellem nyrebækkenet og urinlederen (den ureteropelvine overgang) er den ikke længere en nyresten, men en urinledersten. I akut diagnostik gør det en stor forskel, om stenen er i nyrebækkenet eller urinlederen.

I urinlederen kan stenen også kile sig fast og give anledning til akut afløbshindring og turevise smerter. Der kan optræde anfald af stærke smerter (ureterkolik) i flanken, og det er som regel ledsaget af spor af blod i urinen, som kan ses med urin-stix eller direkte i urinen (hæmaturi). Blødningen skyldes stenens mekaniske påvirkning af slimhinden.

Blæresten er sten i urinblæren, som enten er dannet i urinblæren eller i nyren og siden transporteret ned i urinblæren gennem urinlederen. Blæresten opstår oftest som følge af blærebetændelse, der igen er opstået ved forhindret afløb fra blæren eller tilstedeværelse af et kateter i blæren. Fjernelse af blæresten (stensnit) har været kendt siden oldtiden.

Urinvejssten er en hyppig sygdom, der rammer ca. 5 % af kvinder og ca. 10 % af mænd i Danmark. Risikoen for at få urinvejssten flere gange er høj. 50 % kan opleve et nyt stenanfald inden for de første 5 år og 75 % inden for 20 år. De hyppigst forekommende sten er kalksten (calciumsten), infektionssten, urinsyresten (uratsten) og cystinsten.

Årsagerne til dannelse af nyresten er mange, komplekse og til dels uafklarede.

Undersøgelse for urinvejssten sker ved CT-scanning af nyrerne uden kontraststof (non-kontrast CT).

De fleste urinvejssten er så små, at de afgår spontant uden behandling. Hvis de ikke sætter sig fast på vej ned gennem urinlederen, mærker personen slet ikke stenpassagen. Sten over 6-7 mm i diameter skal som regel behandles.

• nyresten
• blæresten
• uretersten