valnød

Veddet, nøddetræ, har længe været værdsat som møbeltræ, til paneler m.m. I dag anvendes nøddetræ mest som finer. Veddet anvendes desuden pga. sin formstabilitet og bearbejdelighed til drejning og udskæring, bl.a. til geværkolber og flypropeller. Alm. valnød og sort valnød har begge lys splint. Kernen er hos alm. valnød varm gråbrun med mere eller mindre fremtrædende sorte striber, mens sort valnød har en mørk chokoladebrun til dybt violetbrun kerne. Valnød dyrkes ikke i større omfang til produktionsformål i Danmark.

Umodne valnødder kan syltes i eddike, og de indgår i retter fra lande som Mexico. De modne nødder bruges i og til dessert, i kager, salater, i vegetarretter samt i konfekture. Tørrede valnødder er i handelen hele i skallen, som kerner, hakkede samt malede. Valnøddeolie er populær til bl.a. salater og marinader. Sort eller amerikansk valnød (Juglans nigra) har en tyk, mørk skal, er større og stærkere smagende end europæisk valnød. Den bruges især til fremstilling af is. Hvid valnød (Juglans cinera) er meget fin i smagen og anvendes især i konfekture.

Valnødden symboliserer bl.a. frugtbarhed, graviditet, hemmelighed og hårdhed. I det gamle Rom gav man nygifte nødder eller kastede nødder efter dem (jævnfør riskorn i vore dage). Augustin brugte den tredelte valnød med den grønne skal, den brune skal og kernen i midten som billede på hhv. Kristi kød, korstræet og Kristi guddommelige natur. I nordeuropæisk tradition var et år med mange nødder tegn på mange børn (“mange nødder, mange drengebørn”), og nødder var afværgemiddel mod ondt og mod trylleri, men kunne også optræde som djævelens instrument. I et lille norsk folkeventyr, “Gutten og Fanden” (Asbjørnsen og Moe, 1842-43), får Gutten Fanden til at gemme sig i en nøds ormehul, hvorefter nødden slås i stykker af en smeds hammer.

• valnødfamilien