Orhan Pamuk

Orhan Pamuk er en tyrkisk forfatter. Han blev modtager af nobelprisen i litteratur 2006. Efter studentereksamen fra det amerikanske Robert College i Istanbul studerede Pamuk journalistik og arkitektur i Tyrkiet og USA.

Som forfatter har han forladt den tyrkiske litteraturs dybe rødder i realismen til fordel for en stil- og formbevidst prosa, der står i gæld til Marcel Proust og Thomas Mann. Samtidig har han genoplivet orientalske og osmanniske traditioner, især fra sufimystik og Tusind og én nat.

Hans romaner har vakt stor opmærksomhed både i hjemlandet, hvor man ofte opfatter ham som en betydelig, men ikke-patriotisk forfatter, og i udlandet, hvor man læser ham som en forfatter, der slår bro mellem øst og vest.

Et hovedtema i forfatterskabet er den brudte erindring om en lykke, der måske aldrig har eksisteret, men som hovedpersonerne jager igennem romanerne, hvis identitets- og kærlighedstematik på en gang er politisk og metafysisk. Det moderne Tyrkiets isolation fra den vestlige verden mærkes overalt i hans romaners beskrivelse af et land, der både er fuldt af katastrofer og af håb.

Mit navn er rød (1998, da. 2002) er en mordgåde henlagt til den osmanniske periode i 1500-t. som udløser en subtilt skildret opklaringsproces med lange refleksioner over identitet, kærlighed og skønhed i det gamle Istanbul.

I modsætning hertil står romanen Sne (2002, da. 2006), en samtidsroman befolket af mange nulevende tyrkiske forfattere, politikere og religionsforskere. Den handler om oprettelsen af en islamisk republik i byen Kars ved den iranske grænse en vinter, og dens opløsning, da det bliver forår.

Den osmanniske periode er ligeledes nærværende i den selvbiografiske Istanbul – erindringerne og byen (2003, da. 2007), hvori Pamuk beskriver tyrkisk historie fra nutiden og tilbage til Det Osmanniske Rige, der stadig er synligt i bybilledet i form af ruiner og museer.

Bogen er på én gang præget af melankoli over Istanbul som symbol for et imperiums storhed og fald og en bekendelse til den hverdagsagtige by, der er rigt illustreret med sort-hvide fotografier. Forfatterens litterære rødder beskrives samtidig gennem skildringer af det modernistiske miljø, der prægede Istanbul i 1900-t.

På dansk findes desuden Det hvide slot (1985, da. 1992), hovedværket Den sorte bog (1990, da. 1996), Det nye liv (1995, da. 1998) og Tavshedens hus (1983, da. 2000).

2012 modtog Orhan Pamuk Sonningprisen.