Pierre Mendès-France, 11.1.1907-18.10.1982, fransk politiker. Mendès-France blev i 1932 medlem af Nationalforsamlingen for Parti radical og var i 1938 understatssekretær i Léon Blums regering. Under 2. Verdenskrig sluttede han sig i 1942 til de Gaulles frie franske styrker i London. Efter Frankrigs befrielse i september 1944 blev han økonomiminister, men da de Gaulle afviste hans drastiske saneringspolitik, trådte han tilbage året efter. Fra 1950 fremstod Mendès-France som den førende kritiker af fransk kolonipolitik, og efter nederlaget i Dien-Bien-Phu blev han i 1954 regeringsleder. Han afsluttede samme år Indokinakrigen ved Genèvekonferencen og anerkendte Tunesiens selvstyre. I 1955 blev Mendès-Frances regering væltet af et flertal i Nationalforsamlingen. Selvom han var hovedmanden bag den republikanske front, der vandt parlamentsvalget i 1956, pegede præsident René Coty på socialisten Guy Mollet som ny regeringsleder. Efter få måneder som minister under Mollet gik han af i protest mod krigen i Algeriet. Mendès-France modsatte sig de Gaulles magtovertagelse i 1958 og forblev en indædt kritiker af Den Femte Republik. Hans rolle som den ikke-kommunistiske venstrefløjs centrale politiske skikkelse blev i midten af 1960'erne overtaget af François Mitterrand.