Shanghai

Den europæiske dominans 1842-1940 har sat sit præg på arkitekturen i de gamle koncessionsområder. På den parklignende promenade Zhongshan Lu (The Bund) står fortsat en del af de bygninger, som blev bygget til europæiske banker, firmaer, konsulater og klubber. De blev senere overtaget af kinesiske myndigheder og statsvirksomheder, men efter Kinas økonomiske åbning er flere vestlige banker vendt tilbage til byen.

Det finansielle centrums moderne skyskrabere i international stil, fx Jinmao-skyskraberen af Chicago-arkitektfirmaet SOM (indviet 1998), står side om side med traditionelle kinesiske byhuse, templer og haver; berømt er Yuyuan-haven fra 1500-t. Den nordøstlige del af byen, Jiangwan, blev i 1930'erne centrum for en række administrative bygninger, mens den vestlige del har været skueplads for de internationale arkitekturstrømninger. Fra ca. 1985 har omfattende om- og udbygninger fundet sted, bl.a. af The Bund; i 1992 blev arkitekten Richard Rogers involveret i byudviklingen af området Pudong, hvor bygninger til beboelse, arbejds- og fritidsliv for 500.000 mennesker er under tilblivelse. I Pudong ligger også byggepladsen for Shanghai World Financial Center, som er projekteret til at blive verdens højeste bygning. Shanghai har mange store museer, bl.a. Shanghai Museum.

Byens handel og produktion af tekstiler spillede en rolle fra Song- og Mingdynastiernes tid, men udviklingen til en moderne storby begyndte først, da Shanghai i 1842 efter Opiumkrigen blev åbnet for vestlig handel og bosættelse. Herefter voksede den hurtigt til at have den største andel af den kinesiske udenrigshandel. Fra 1895 blev den ligeledes finanscentrum og industriby. Shanghai var delt op i tre enheder, en international, en fransk og en kinesisk, hver med eget lovkompleks, administration og planlægning. Efter Folkerepublikkens grundlæggelse genvandt Shanghai først sin betydning med indførelsen af de økonomiske reformer i 1978.