Sindh

Sindh, provins i det sydøstlige Pakistan; 140.900 km², 42,4 mio. indb. (2012). Hovedby: Karachi. Størstedelen af Sindh udgøres af lavlandet omkring floden Indus. Mod vest afgrænses provinsen af lave bjerge og mod øst af Tharørkenen med grænsen til Indien. Klimaet er tropisk og meget tørt med hede somre. Gennem historien har Indus skiftet leje mange gange; lige siden oldtiden er højkulturer blomstret op lokalt for siden at forsvinde, når flodens vand forsvandt (se Induskulturen). Siden midten af 1800-t. har opbygningen af kunstvandingsanlæg ændret på dette mønster og forvandlet store dele af Sindh til en grøn slette med betydelig produktion af ris, bomuld, hvede og tobak. Sukkurdæmningen fra 1932 var på den tid en af verdens største. De mange års kunstvanding og nedslidte kanaler har medført problemer med tilsaltning og udsivning af kanalvand til vandlidende jorder.

Sindh har gennem tiden modtaget mange befolkningsgrupper, og befolkningen er derfor etnisk og sprogligt meget sammensat. De vigtigste sprog er sindhi (52%), urdu, punjabi og baluchi. Den seneste indvandringsbølge kom efter Indiens deling i 1947, da millioner af muslimer kom hertil fra Indien. I Karachi kom disse mohajirs til at udgøre et flertal, og i hele provinsen har der siden været konflikter mellem mohajirs og den oprindelige befolkning. Karachi er landets største by og vigtigste industricenter; den var indtil 1959 hovedstad. Fra landdistrikter i hele Pakistan strømmer fattige til byen, og Sindh har en befolkningsvækst over landets gennemsnit.