Sophie Taeuber-Arp, 1889-1943, schweizisk-fransk billedkunstner og designer, uddannet på kunsthåndværkerskoler i St. Gallen, München og Hamburg; gift med Hans Arp.
Sophie Taeuber-Arp tog 1916-20 del i den internationale dada-bevægelse (dadaisme) i Zürich. Hun var medlem af sammenslutningerne Cercle et Carré (fra 1930) og Abstraction-Création (1931-34) og formåede i et rent geometrisk formsprog at skabe rytmiske, melodiske farvekompositioner i formater fra kostumedesign til rumudsmykning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.