Schloss Tirol i Sydtyrol.

.

Tyrol, ty. Tirol, alpeområde i Østrig og Italien. Siden 1919 har det været delt i Nord- og Østtyrol, der tilsammen udgør den østrigske delstat Tyrol, og Sydtyrol, som omfatter hovedparten af den italienske region Trentino-Alto Adige.

Nordtyrol ligger mellem delstaterne Vorarlberg og Salzburg og grænser op til både Bayern i Tyskland og Italien i syd; Østtyrol ligger mellem delstaterne Salzburg og Kärnten og har fælles grænse med Italien. Hovedstaden i den 12.647 km2 store delstat med 722.000 indb. (2013) er Innsbruck.

Det bjergrige og tyndtbefolkede forbundsland domineres af en række alpine bjergkæder, fx Stubaier Alpen, Ötztaler Alpen, Zillertaler Alpen og Hohe Tauern med Großglockner (3797 m), Østrigs højeste bjerg, og flere toppe over 3000 m. Floden Inn krydser Nordtyrol. Tyrol er det trafikale forbindelsesled mellem Tyskland og Italien, og motorvejen over Brennerpasset samt jernbanen forbinder de to landes motorvejs- og jernbanenet. Østtyrol har gennem Felber-Tauern-tunnelen forbindelse til Nordtyrol.

Hovedparten af befolkningen i Tyrol bor i Inn-dalen på strækningen Landeck-Kufstein. 34 % af delstaten er dækket af skov, og 28 % er uudnyttet. Hovedvægten af landbrugsproduktionen er kvægavl; agerlandet koncentreres til mindre områder med særlig gunstigt klima. Beskæftigelsen inden for erhvervet er siden 2. Verdenskrig gået tilbage. Jern- og metal-, glas-, tekstil- samt medicinalindustrien er vigtige brancher ligesom træforædling, fremstilling af nærings- og nydelsesmidler og cement foruden brydning af magnesit og olieskifer. Indtil 1967 var saltindvinding også væsentlig. Udnyttelse af vandkraft er stigende. Tyrol er Østrigs vigtigste turistland, og vintersport spiller en stor rolle.

Historie

Østrig. Folkeligt træsnit fra 1809, der viser den tyrolske frihedshelt Andreas Hofer under Guds beskærmende øje (øverst tv.). Tyrol blev under Napoleonskrigene afstået til Bayern. Hofer ledede en væbnet modstandskamp, som i 1809 førte til to fransk-bayerske nederlag ved Iselbjerget nær Innsbruck. Da Østrig ved forhandlingsbordet alligevel opgav Tyrol, fortsatte Hofer kampen og blev 1810 henrettet af franskmændene. Først i 1814 blev Tyrol atter del af Østrig.

.

Området var oprindelig beboet af illyrere, men fra slutningen af 400-t. f.Kr. trængte keltiske folkeslag ind. Romerne lagde i 16/15 f.Kr. området ind under provinserne Raetia og Noricum. Under folkevandringerne trængte både germanske og slaviske stammer ind, men det blev bajuvarerne, der mellem 500- og 700-t. satte sig fast. I 788 blev området indlemmet i Karl den Stores Frankerrige, og det kom godt 100 år senere ind under hertugdømmet Bayern. En periode var det under hertugdømmet Kärnten, mens det i 1000-t. kom under bisperne i Brixen (Bressanone) og Trento.

Forskellige greveslægter — herunder greven af Tyrol, hvis stamslot ved Merano har givet området navn — kæmpede om området, der fra sidst i 1200-t. fik egen landdag. I 1363 kom Tyrol under den habsburgske Rudolf 4. af Østrig. I 1400-t. havde greven af Tyrol igen magten i landet, og grevens residens blev flyttet fra Merano til Innsbruck. I 1490 sikrede Maximilian 1. igen Tyrol for habsburgerne.

Under Napoleonskrigene blev Tyrol 1805 afstået til Bayern, men frihedskrigene førte 1814 området tilbage til Østrig. Efter 1. Verdenskrig kom Sydtyrol trods østrigsk befolkningsflertal til Italien, mens Nord- og Østtyrol udgjorde et forbundsland i den nye republik Østrig, som efter 2. Verdenskrig politisk har været domineret af det konservative ÖVP. Se også Sydtyrol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig