Art nouveau er betegnelsen for en stilretning inden for kunsthåndværk og arkitektur fra perioden ca. 1885 til 1910. Stilen var især kendetegnet ved en stor inspiration fra naturen, hvor former, farver og mønstre fra bl.a. træer, planter, dyr og insekter var populære. Formen på en stol kunne være tegnet over en plantestilks svungne former, og en hveps' eller guldsmeds kontur og klare farver kunne være udgangspunkt for et smykke. Art nouveau var meget udbredt i den vestlige verden inden for både bygnings- og interiørkunst, møbler, grafik, keramik, glas og smykker.
Faktaboks
- Etymologi
-
fransk 'ny kunst'
- Også kendt som
-
Frankrig: Art nouveau og Nancy
Belgien: Art nouveau
Danmark: Skønvirke
Tyskland: Jugend
Østrig: Sezession
Italien: Stile liberty eller stile floreale
Spanien og Catalonien: Stil nuovo eller modernista
England: Arts & Crafts
Skotland: Glasgow style
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.