Mikroskopi af tarmslimhinde uden villi fra patient med cøliaki (foroven) og rask person med normale villi (forneden)
Mikroskopi af tarmslimhinde uden villi fra patient med cøliaki (foroven) og rask person med normale villi (forneden)
Licens: CC BY SA 3.0

Cøliaki er en arvelig sygdom i tyndtarmens slimhinde, der skyldes en abnorm immunologisk reaktion på gluten. Cøliaki svinder, når der indtages glutenfri kost og kommer igen, hvis der indtages gluten. Gluten er et protein, der findes i kornsorterne hvede, spelt, byg og rug.

Faktaboks

Etymologi

Ordet cøliaki kommer af latin coeliacia, der er en afledning af græsk koilia 'underliv'

Også kendt som

ikke-tropisk sprue, gluten sensitiv enteropati

Forekomst af cøliaki

Cøliaki er underdiagnosticeret og findes hos mindst 1 % af befolkningen, hyppigst hos kvinder. Det kan opstå i alle aldersgrupper, men det opstår hyppigst i 30-50-årsalderen. Ved cøliaki er der er øget forekomst af diabetes type 1, visse immunologiske sygdomme i lever og skjoldbruskkirtel, andre tarmsygdomme og en særlig hudsygdom kaldet dermatitis herpetiformis.

Årsag

Gluten nedbrydes dårligt i tarmen og aktiverer særlige dele af immunsystemet, hvorved der opstår betændelse i tarmslimhinden med øget udskillelse af væske og svind af tarmtrevlerne (villi). Mangel på villi formindsker arealet af tarmens overflade og indholdet af fordøjelsesenzymer. Herved vanskeliggøres optagelse af bl.a. mælkesukker, jern, kalk, fedtopløselige vitaminer, folinsyre og fedt.

Symptomer på cøliaki

Diarré, luftgener, træthed, vægttab og muskelsvind er de typiske symptomer. Indtagelse af mælk udløser ofte diarré. Desuden er der ofte blodmangel på grund af mangel på jern, folinsyre og evt. vitamin B12. Kalk og mangel på D-vitamin kan resultere i knogleafkalkning og smerter. Tungen kan være rød, glat og irriteret på grund af mangel på jern og vitaminer. Der er øget forekomst af depression.

Diagnose

Ved mistanke om cøliaki tages der blodprøve til bestemmelse af antistoffer mod transglutaminase. Ved påvisning af disse antistoffer foretages der herefter gastroskopi, hvor der tages en vævsprøve fra tyndtarmens slimhinde. Vævsprøven tages kun hos voksne. Kan der ved mikroskopi af slimhinden påvises svind af villi (villusatrofi) og vækst af kirtlerne i tarmen (krypthypertrofi), er diagnosen meget sandsynlig og bekræftes ved, at personens symptomer bliver bedre ved indtagelse af glutenfri kost.

Hos børn er det tilstrækkeligt med påvisning af antistoffer og vævsprøve udelades. Såfremt der allerede er indtaget glutenfri kost gennem længere tid, kan diagnosen være vanskelig at stille, og der kræves genoptagelse af glutenindtag i flere uger før sygdommen kan påvises. Sygdommen kan evt. udelukkes ved påvisning af bestemte vævstyper.

Behandling

Der vejledes i glutenfri kost, hvor kornsorterne hvede, spelt, byg og rug helt undgås. Ris, majs, havre og soja er normalt tilladt, men især havre kan være forurenet med andre kornsorter. Desuden undgås i starten indtagelse af mælk, men mælk kan tåles igen, når tarmtrevlerne er kommet tilbage. Eventuel mangel på jern, kalk, folinsyre eller andet korrigeres med kosttilskud. Når diagnosen er stillet, foretages der desuden en knoglescanning for at undersøge, om personen har udviklet knogleskørhed (osteoporose).

Forløb

Tyndtarmsslimhinden normaliseres i løbet af måneder til år, men ofte ikke totalt, da en fuldstændig glutenfri kost i praksis er vanskelig. Symptomerne svinder dog alligevel – som regel i løbet af uger til måneder, samtidig med at blodprøverne normaliseres. Glutenfri kost indtages livslangt og personen får årligt foretaget tjek af symptomer, vægt, ernæringstilstand og blodprøver.

Dødeligheden er ikke øget, men der en lille, øget forekomst af af ondartet sygdom, herunder lymfekræft.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig