uniform

Uniformen gør det muligt at skelne ven fra fjende, og den understøtter korpsånden ved at give bærerne en fællesskabsfølelse. Under enevælden tjente uniformer desuden til at styrke majestætens anseelse. Eksempler på uniformering kendes fra oldtiden, bl.a. i de romerske hære; forudsætningen herfor var en højtudviklet militæradministration, masseproduktion i statsligt regi og en stående hær. Så længe hærene var små og bar egnsspecifikke dragter, var uniformering ikke nødvendig. Var hærene sammensat af kontingenter fra forskellige egne eller lande, var fælles kendetegn nødvendige. I 1500-t. indførtes bånd som felttegn i feltherrens våbenfarver. Med enevælden og de stående hæres indførelse i sidste halvdel af 1600-t. opstod behovet for egentlig uniformering. De enkelte regimentschefer havde stor frihed mht. uniformeringen af deres enheder, og staten gik kun gradvist ind og fastsatte detaljerne. Tilsvarende stod de enkelte regimenter selv for syningen af uniformer. Efterhånden overtog staten dog dette arbejde, i Danmark i 1791. I tiden op til 1. Verdenskrig indførtes de fleste steder terrænfarvede uniformer; jægerenheder havde dog båret grønne uniformer siden 1700-t. Camouflagemønstre dukkede op under 2. Verdenskrig, men slog kun langsomt igennem; i Danmark indførtes camouflagemønstre i 1984. I takt med at uniformerne blev stadig mere funktionelle, øgedes forskellen mellem dem og den civile klædedragt. Efterhånden indførtes derfor særlige udgangsuniformer af knap så militært tilsnit. For at man kan se brugerens rang, funktion og enhedsmæssige tilhørsforhold, er en uniform forsynet med gradstegn, mærker og emblemer.

Danmark. Den unge enevældes hær var iklædt lysegrå kjoler. I 1711 bestemtes, at hæren skulle have røde kjoler, en farve, der blev bibeholdt til 1848. De enkelte regimenter adskiltes ved kendingsfarver på kraver, ærmeopslag og rabatter. Med indførelsen af den mørkeblå våbenfrakke i 1848 blev våbenfarverne henvist til kravespejlet. De enkelte afdelinger blev skelnet fra hinanden vha. diskrete numre på skulderklapperne. Livgarden og gardehusarerne beholdt dog særegne uniformer. I flåden var mandskabet iklædt en slags grå uniform i slutningen af 1600-t. En egentlig uniform fastsattes dog først i 1722, rød for officerer og grå for underklasserne. Flådens karakteristiske mørkeblå uniformsfarve indførtes i 1750'erne. I flyvevåbnet, der blev oprettet efter 2. Verdenskrig, indførtes flyverblå uniformer efter britisk forbillede.

Med den voksende embedsstand i 1700-t. opstod et behov for civil uniformering. I Danmark indførtes fra midten af 1800-t. uniformer til kongens embedsmænd inden for bl.a. postvæsen, jernbaner, toldvæsen, brandvæsen og politi, og i løbet af 1900-t. blev også funktionærer uniformeret. Karakteristiske elementer med symbolværdi var guld- og sølvbroderede distinktioner, epauletter, galoner, etatsmærke på hue og kraveopslag og ikke mindst uniformens farve. Hofdragter (se hof (dragt)) og livréer fra 1700-t. levede videre i 1800-t.s embedsuniformer, og rester af datidens pragt ses stadig i nutidens gallauniformer. I løbet af 1800-t. indførtes flere steder uniformer på skoler; skoleuniformer anvendes stadig i mange lande, men gik af brug i Danmark i anden halvdel af 1900-t. (se studenterhue). Spejderbevægelsen anvender uniformer, og uniformering kendes også inden for flere servicefag i bl.a. hotel-, restaurations- og rejsebranchen. Uniformens praktiske funktion som tjeneste- og arbejdsdragt viser sig bl.a. i snit og materialevalg, men den påvirkes desuden i høj grad af den civile modedragt. Se også arbejdstøj.