Magstræde
Udseende
Magstræde er en gade i Indre By i København. Den strækker sig fra Rådhusstræde til Knabrostræde, og øst herfor fortsætter gaden som Snaregade. Husene i Magstræde blev kun delvist ramt af Københavns brand i 1728[kilde mangler] og undgik helt branden i 1795.[kilde mangler] Gaden indeholder derfor nogle af de ældste borgerhuse i København.
Strædet var omkring 1900 sæde for prostitution.[1][2]
Magstræde er en af de få tilbageværende gader i København, der i dag er brolagt. Alle huse i gaden er fredet, bortset fra nr. 4 og nr. 10.
Ejendomme i gaden
[redigér | rediger kildetekst]- Magstræde 3 har byens ældste gadedør fra 1730'erne [3]
- Nr. 6 ("Hofsnedkerens gård" efter den dygtige Schaeffer)[4] er opført i 1733-1734 af murermester Philip de Lange (1704-1766). Ejendommen gennemgik en prisbelønnet renovering i 1976. Historikeren og embedsmanden Ove Malling (1748-1829) boede i nr. 6 i perioden 1776-1780. Ejendommen bebos i dag af en række erhvervslejere, bl.a. Rossini Caviar. I nr. 6 skete der i 1944 et uopklaret mord på enkefru Ane Margrethe Nielsen. Hun blev fundet død i sin lejlighed den 28. januar 1944.[5] Ejendommen benævnes også Struensees Gård.[6]
- I nr. 10 boede komponisten Sarti
- I 14 ligger kulturhuset Huset
- Gorm's Pizza ligger i nr. 16. Restaurant Abelone havde til huse i nr. 16 fra 1975 frem til slutningen af 90'erne. I begyndelsen af 1900-tallet lå et bordel på adressen. Huset har også rummet bryggeri og traktørsted.[7]
- Nr. 17-19 er tvillingehuse opført omkring 1640 og er blandt de ældste eksisterende borgerhuse i København. Gennem gården er adgang til Nybrogade 30. Guldhornstyven Niels Heidenreich var i en periode logerende i nr. 19, hvor han ernærede sig som falskmøntner.[8]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Bordelgaden". kulturarv.dk. Hentet 13. august 2016.
- ^ "BILLEDER Sådan så de prostituerede ud i 1800-tallets København". dr.dk. 11. februar 2016. Hentet 13. august 2016.
- ^ "Magstræde 3".
- ^ "Magstræde 6-6a-b". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 10. maj 2016. Hentet 13. august 2016.
- ^ Politiken, den 29. januar 1944. Side 1.
- ^ "About Struensee & Co". struensee.dk (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. august 2016. Hentet 13. august 2016.
- ^ Politiken. Den 22. Marts 1978, side 38.
- ^ "Magstræde 17-19 / Nybrogade 30". indenforvoldene.dk. Arkiveret fra originalen 10. maj 2016. Hentet 13. august 2016.
Eksterne links
[redigér | rediger kildetekst]- Omtale af Magstræde Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine på indenforvoldene.dk
Spire Denne artikel om geografi i Københavns Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |