Skabelon:Aktuelle begivenheder 2020
Udseende
2020
[rediger kildetekst]December
[rediger kildetekst]- 27. december - De første vacciner mod COVID-19 i Danmark bliver givet og er RNA-vacciner fra BioNTech og Pfizer.
- 25. december - Nashville-bomben i USA.
- 20. december - Norge vinder EM i håndbold for kvinder.
- 14. december - Valgmændene afgiver deres stemmer efter præsidentvalget i USA 2020, og et flertal går til Joe Biden, der dermed officielt bliver udpeget som USA's 46. præsident.
November
[rediger kildetekst]- 15. november - Verdens største frihandelsaftale, RCEP, der omfatter 15 lande i Asien og Oceanien, underskrives.
- 10. november - Den 2. Nagorno-Karabakh-krig afsluttes med en fredsaftale mellem krigens to parter Armenien og Aserbajdsjan.
- 7. november - Demokraternes kandidat Joe Biden bliver af alle større amerikanske medier udnævnt som vinder af Præsidentvalget i USA 2020 med partifællen Kamala Harris som vicepræsident.
- 4. november - Som følge af den muterede coronavirus Cluster 5, bliver det meddelt fra regeringen, at alle mink i Danmark skal slås ihjel for at forhindre mulig spredning.
Oktober
[rediger kildetekst]- 19. oktober - Københavns Overborgmester Frank Jensen meddeler, at han træder tilbage som følge af flere sager, hvor kvinder er blevet seksuelt krænket af ham.
- 17. oktober - Ved parlamentsvalget i New Zealand opnår det regerende New Zealand Labour Party absolut flertal med premierminister Jacinda Ardern i spidsen.
- 14. oktober - Massedemonstrationer i Bangkok mod regering, grundlov og kongehus.
- 12. oktober - Paul R. Milgrom og Robert B. Wilson får Nobelprisen i økonomi for deres bidrag til auktionsteori.
- 9. oktober - Nobels fredspris tildeles FN's World Food Programme for kampen for at bekæmpe sult og for at gå forrest i at forhindre brugen af sult som våben.
- 9. oktober - Flemming Lentfer udnævnes pr. 1. december 2020 som ny forsvarschef og afløser Bjørn Bisserup, som går på pension.
- 8. oktober - Den amerikanske digter Louise Glück modtager nobelprisen i litteratur.
- 7. oktober - Morten Østergaard trækker sig fra posten som politisk leder i Radikale Venstre. Ny leder bliver i stedet Sofie Carsten Nielsen.
- 7. oktober - Emmanuelle Charpentier og Jennifer Doudna modtager nobelprisen i kemi for udvikling af metoder til genmodificering.
September
[rediger kildetekst]- 20. september - Tadej Pogačar fra Slovenien bliver vinder af årets udgave af cykelløbet Tour de France. Danske Søren Kragh Andersen vandt 14. og 19. etape.
- 16. september - Yoshihide Suga tiltræder som premierminister i Japan.
August
[rediger kildetekst]- 28. august - Japans premierminister Shinzo Abe meddeler, at han træder tilbage grundet helbredsproblemer.
- 26. august - Den danske tv-vært Sofie Linde gør sig bemærket i en tale ved Zulu Comedy Galla, hvor hun taler om ligestilling og genstarter metoo-bølgen i Danmark, ved at fortælle om en krænkende oplevelse fra en unavngiven mandlig kollega på Danmarks Radio i slutningen af 2000'erne.
- 24. august - Donald Trump og Mike Pence udnævnes officielt som henholdsvis præsident- og vicepræsidentkandidat for Republikanerne.
- 23. august - Den tyske fodboldklub FC Bayern München vinder 1-0 i finalen ved UEFA Champions League for herrer over Paris Saint Germain.
- 19. august - Kamala Harris udnævnes officielt som Demokraternes vicepræsidentkandidat forud for præsidentvalget i november.
- 18. august - Joe Biden udnævnes officielt som Demokraternes præsidentkandidat forud for præsidentvalget i november.
- 15. august - Cykelrytteren Jakob Fuglsang vinder som den første dansker cykelløbet Lombardiet Rundt.
- 11. august - Den formodede Demokratiske præsidentkandidat Joe Biden udnævner Kamala Harris som sin vicepræsidentkandidat forud for præsidentvalget i november
- 9. august - Den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko vinder med 88,08 % af stemmerne genvalg i hvad kritiseres fra flere internationale organisationer som værende et unfair valg præget af omfattende valgsvindel.
- 4. august - Mindst 200 personer dør og mere end 6.000 personer bliver såret ved en række kraftige eksplosioner i Beirut
- 3. august - Den tidligere kong Juan Carlos af Spanien går i eksil efter en finansiel skandale.
Juli
[rediger kildetekst]- 12. juli - Den polske præsident Andrzej Duda vinder med 51,0 % af stemmerne et snævert genvalg.
Juni
[rediger kildetekst]- 27. juni - Den siddende præsident i Island Guðni Th. Jóhannesson bliver genvalgt med over 92% af stemmerne
- 23. juni - Morgensang med Phillip Faber afsluttes efter 100 dage med Corona-nedlukning og -genåbning
- 10. juni - Efterforskningen af mordet på Olof Palme indstilles efter 34 år.
Maj
[rediger kildetekst]- 25. maj - George Floyds død ved en anholdelse fører til protester i mere end 700 amerikanske byer under Black Lives Matter-mottoet
- 5. maj - Den danske digter Yahya Hassan begraves på Vestre Kirkegård i Aarhus.
April
[rediger kildetekst]- 4. april - Keir Starmer udpeges som vinder af valget af ny leder af det britiske Labour Party.
Marts
[rediger kildetekst]- 24. marts - Den Olympiske Komite beslutter at udsætte De Olympiske lege i Tokyo i 2020 til 2021
- 11. marts - Statsminister Mette Frederiksen meddeler på et pressemøde at alle skoler, uddannelsesinstitutioner og mange offentlige arbejdspladser lukker fra mandag 16. marts
- 9. marts - Fire ud af fem folketingsmedlemmer, heriblandt stifteren Uffe Elbæk, fra Alternativet forlader partiet og bliver løsgængere.
Februar
[rediger kildetekst]- 9. februar - Den sydkoreanske film Parasite vinder 4 oscars.
- 5. februar - Det amerikanske senat frifinder præsident Donald Trump ved den rigsretssag, der var anlagt mod præsidenten.
- 27. Februar Første dansker testet positiv for COVID-19 Første dansker testet positiv ifølge ssi hjemmeside
Januar
[rediger kildetekst]- 31. januar - Storbritannien udtræder af EU som led i Brexit.
- 24. januar - Jordskælvet i Elazığ 2020 koster mindst 29 mennesker livet.
- 22. januar - Der opstår et coronavirusudbrud i Wuhan, Kina.
- 16. januar - Mikhail Misjustin udnævnes til premierminister i Rusland efter Dmitrij Medvedev.
- 11. januar - Tsai Ing-wen vinder præsidentvalget i Taiwan med stor majoritet over kuomintangs kandidat
- 8. januar - Iran angriber med missiler to militærbaser i Irak med internationale styrker, bl.a. danske soldater.
- 7. januar - Sebastian Kurz indsættes som Østrigs forbundskansler.
- 3. januar - USA dræber Qassem Soleimani, generalmajor i den iranske Revolutionsgarde, i Bagdad.
- 1. januar - Ved en kommunalreform reduceres antallet af kommuner i Norge til 356 og antallet af fylker til 11.