Slovakiet-Danmark 5. september 2018
Slovakiet-Danmark | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Turnering: | Venskabskamp | ||||||
| |||||||
Dato: | 5. september 2018 | ||||||
Stadion: | Štadión Antona Malatinského, Trnava, Slovakiet | ||||||
Dommer: | Julian Weinberg (Østrig) | ||||||
Tilskuere: | 6.432 | ||||||
Vejr: | 23º, skyfri aften[1] | ||||||
Fodboldlandskampen Slovakiet-Danmark 5. september 2018 er den syvende mellem de to nationer.[2] Optakten til kampen blev præget af usikkerhed om kampen overhovedet blev spillet, og hvilke spillere Danmark ville vælge at sende afsted til kampen som konsekvens af Fodboldlandsholdskonflikten 2018. Danmark var tvunget til at stille med et hold, efter en lignende situation havde fundet sted med kvindelandsholdet og U/21-landsholdet året før.
Optakt og efterspil
[redigér | rediger kildetekst]Efter VM i fodbold 2018 var den tidligere aftale mellem DBU og Landsholdspillerne udløbet, og der skulle forhandles en ny. Disse forhandlinger var allerede påbegyndt ved årsskiftet 2017-18,[kilde mangler] men havde foreløbigt ikke båret frugt, da landsholdet til kampen mod Slovakiet og den efterfølgende kamp i UEFA Nations League mod Wales blev udtaget.
DBU valgte i starten ikke at melde truppen ud til pressen, indtil flyet var lettet fra dansk jord. 4. september kl. 15.56 lettede holdet fra Roskilde Lufthavn mod Bratislava Airport i et ATR 72-fly (OY-CLY) fra Alsie Express.[3] Forinden havde lufthavnens personale blokeret udsynet til flyet med to brandbiler, så pressen ikke kunne fotografere de danske spillere.[4]
Truppen endte med at bestå af syv futsalspillere fra det danske futsallandshold. De syv spillere valgte at stille op, da de frygtede, at endnu et afbud ville få konsekvenser for alle hold i DBU-regi og dermed også futsallandsholdet.[5] Denne frygt bundede i den betingede dom, som DBU havde fået i 2017,[5] efter man valgte af aflyse kvindelandsholdets venskabskamp mod Holland og VM-kvalifikationskampen mod Sverige – sidstnævnte kostede i øvrigt et skrivebordsnederlag på 3-0.[6] Også i 2017 var begrundelsen for aflysningen en manglende aftale mellem landsholdspillerne og DBU.
Om aftenen den 6. september 2018 fortalte både Spillerforeningen og DBU, at de havde indgået en midlertidig aftale, sådan det sædvanlige landshold kunne spille Nations League-kampen mod Wales søndag den 9. september 2018.[7][8]
Trupperne
[redigér | rediger kildetekst]Slovakiets trup
[redigér | rediger kildetekst]Slovakiet udtog truppen som de plejede til kampen mod Danmark, og den efterfølgende kamp mod Ukraine i UEFA Nations League den 9. September.
Landskampe og kampe er opdateret til den 4. juni 2018, efter en kamp mod Marokko.