Spring til indhold

VM i ishockey 1997

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler VM for herrer. Opslagsordet har også en anden betydning, se VM i ishockey 1997 (kvinder).

Verdensmesterskabet i ishockey 1997 var det 61. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. Der var 39 deltagende hold ved mesterskabet, hvilket var en tangering af den hidtidige deltagerrekord fra 1995 og 1996.

I forhold til året var der oprettet en E-gruppe, således at VM for første gang blev afviklet i fem niveauer som A-, B-, C-, D- og E-VM. De tolv bedste hold spillede om A-VM, mens både B-, C- og D-VM havde deltagelse af otte hold. E-VM bestod af de resterende tre hold.

A-VM i Helsinki, Tampere og Turku, Finland i perioden 26. april14. maj 1997.
B-VM i Katowice, Polen i perioden 12.21. april 1997.
C-VM i Tallinn og Kohtla-Järve, Estland i perioden 22.28. marts 1997.
D-VM i Canillo, Andorra i perioden 22.28. marts 1997.
E-VM i Ankara, Tyrkiet i perioden 19.24. februar 1997.

For første gang ved VM blev finalen afgjort over ikke én men tre kampe, mesterskabet blev for 21. gang vundet af Canada, der i finalen mod Sverige tabte den første kamp med 2-3 men derefter vandt de efterfølgende to kampe med 3-1 og 2-1. Bronzemedaljerne gik til de forsvarende verdensmestre fra Tjekkiet, som i bronzekampen besejrede Rusland med 4-3. Letland spillede sit første A-VM siden 1939 og endte overraskende på 7.-pladsen.

A-VM 1997
Guld Canada Canada
Sølv Sverige Sverige
Bronze Tjekkiet Tjekkiet
4. Rusland Rusland
5. Finland Finland
6. USA USA
7. Letland Letland
8. Italien Italien
9. Slovakiet Slovakiet
10. Frankrig Frankrig
11. Tyskland Tyskland
12. Norge Norge
B-VM 1997
13. Hviderusland Hviderusland
14. Kasakhstan Kasakhstan
15. Schweiz  Schweiz
16. Østrig Østrig
17. Polen Polen
18. Storbritannien Storbritannien
19. Holland Holland
20. Danmark Danmark
C-VM 1997
21. Ukraine Ukraine
22. Slovenien Slovenien
23. Estland Estland
24. Japan Japan
25. Rumænien Rumænien
26. Ungarn Ungarn
27. Kina Kina
28. Litauen Litauen
D-VM 1997
29. Kroatien Kroatien
30. Sydkorea Sydkorea
31. Spanien Spanien
32. Serbien og Montenegro Jugoslavien
33. Israel Israel
34. Australien Australien
35. Bulgarien Bulgarien
36. Belgien Belgien
E-VM 1997
37. Sydafrika Sydafrika
38. New Zealand New Zealand
39. Tyrkiet Tyrkiet

I forbindelse med udvidelse af A-gruppen fra 12 til 16 hold, var op- og nedrykningsproceduren i forbindelse med dette VM noget specielle. De 11 bedste hold fra A-VM kvalificerede sig direkte til næste A-VM sammen med vinderen af B-VM, Hviderusland. Som noget nyt var værtslandet for det næste A-VM også automatisk kvalificeret, og dermed rykkede Schweiz også direkte op i A-gruppen, selvom holdet "kun" endte på tredjepladsen ved B-VM. Endvidere besluttede IIHF, at én plads i A-gruppen i perioden 1998-2004 skulle være forbeholdt et hold fra Fjernøsten, og dermed fik Japan nærmest foræret en oprykning fra C-gruppen til A-gruppen. De sidste to pladser ved det kommende A-VM blev tildelt de to bedste hold i en kvalifikationsturnering med deltagelse af nr. 12 fra A-VM samt nr. 2, 4 og 5 fra B-VM, hvorfra Kasakhstan og Østrig kvalificerede sig.


Spire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.